Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Uvejr på fereiø

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 01/11/2013 - 12:09

Vejr og natur


Storm og styrtregn ramte i går den sydlige del af Mallorca med hundredvis af oversvømmede huse og bilister fanget på landevejene. Fire måtte...

Storm og styrtregn ramte i går den sydlige del af Mallorca med hundredvis af oversvømmede huse og bilister fanget på landevejene. Fire måtte reddes ud af deres biler og 26 blev evakueret efter at deres huse stod under en halv meter vand.

 

To skoler sendte eleverne hjem igen på grund af frygt for væltede træer.

 

Fire måtte sent i aftes reddes ud af tre biler i Santanyí og 26 mennesker måtte evakueres efter at deres huse blev oversvømmet . Stranden i Cala d' Or forsvandt med bølgerne og her er der tale om nogle af de værste skader efter stormen, der kom med vindstød på 100 km/t.

 

Knækkede fyrretræer knuste biler og huse, og væltede lygtepæle .

 

De værste stader skete under et kraftigt uvejr mellem klokken 16 og 17, da himmelen åbnede sine sluser og der faldt i løbet af en time 50 mm nedbør.

 

Tagsten blev rykket af huse, og markiser flået flået i stykker. Hele træer blev revet op af jorden, og der skete brud på el-ledninger og vandrør. Mange boliger var en overgang uden el og vand.

 

Elever på to skoler fik besked på at gå hjem efter at klasselokaler stod i vand til knæene, og der var frygt for at træer ville vælte ned over bygningen.,

 

Den regionale regering har søgt om økonomisk hjælp til at udbedre skaderne.

 

Som om der endnu ikke er meldinger om dødsfald eller alvorlige kvæstelser siges stormvejret at have efterladt Cala d' Or helt uigenkendeligt.  Tordenvejret resulterede i 280 opkald om skader og ødelæggelser, efter de 280 lyn, der blev registreret i løbet af eftermiddagen og aftenen.

 

I dag

Vejret byder i dag på et nyt lavtryk fra Atlanterhavet, som giver regn i den nordvestlige del, mens Middelhavskysterne går fri og der kommer opklaring over den nordøstlige del.

 

Madrid får i dag letskyet vejr med 3 – 17 grader, Barcelona solrigt 11 – 22, Valencia letskyet 8 – 24 og Málaga skyfrit 12 – 22.

 

Vejr i Spanien, fredag kl. 15:00

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.