Tvivl om årsag til fly-ulykke
Skrevet af Pia Bruun, ons, 18/08/2010 - 10:46

Penge & Forbrug
Den dommer, der efterforsker årsagen til det katastrofale Spanair-flystyrt i Madrid for to år siden, vil have ulykken rekonstrueret.
Den dommer, der efterforsker årsagen til det katastrofale Spanair-flystyrt i Madrid for to år siden, vil have ulykken rekonstrueret.
154 mennesker mistede livet, da et Spanair MD-82 fly den 20. august 2008 styrtede til jorden, kort efter at det var lettet fra Barajas Lufthavnen i Madrid.
Dommeren har givet tilladelse til, at de eksperter, der efterforsker årsagen til ulykken, gennemfører en simuleret prøveflyvning i forbindelse flyets mislykkede take-off. Der blev sidste år udarbejdet en rekonstruering af ulykkens forløb:
En gruppe på otte eksperter skal simulere flyets start fra Barajas Terminal 4. Prøveflyvningen finder sted i en lukket kabine, og resultatet vil få afgørende betydning for den redegørelse om årsagerne til flystyrtet, der skal være klar til november; to et halvt år efter, at tragedien fandt sted.
I simuleringen indgår de nøjagtige vindforhold, højde, banens placering og flyets last af benzin, passagerer og bagage. Alle oplysninger er desuden hentet fra flyets sorte bokse og omfatter målinger på kontrolpanelet og lyde fra cockpittet i de afgørende minutter inden start.
Ifølge de samtaler, der er registreret af flyets bokse, havde piloterne ikke kontrolleret flyets flaps før start. Men denne påståede menneskelige fejl skyldes muligvis en teknisk fejl. Det varslingssystem, der advarer om eventuelle fejl ved flyet flaps og lameller, var nemlig ude af drift.
Eksperterne skal nu finde ud af, hvorfor varslingssystemet ikke fungerede korrekt, og hvorfor piloterne ikke greb ind.
Kan måske også interessere dig
Inflationen falder til laveste niveau siden oktober
Med afmatningen i forbrugerprisindekset er inflationen nu faldet tre måneder i træk i forhold til året før.
Turister vandaliserer, tonsvis af San Juan-skrald, smidt ud af fly og blodig på den gode måde
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Spanien Rundt med Kate & Peter (16)
Velkommen til sidste del af Spanien Rundt, hvor vi følger Kate og Peter Quist fra Berdun og hjem.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.