Rige for fine til udsalg
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 17/01/2011 - 12:46
Penge & Forbrug
Udsalg er for fattigrøve. Hvem kan forestille sig bankdirektørens frue stå og rive i et lille tørklæde fra Hermes eller en Luis Vuitton-tas...
Udsalg er for fattigrøve. Hvem kan forestille sig bankdirektørens frue stå og rive i et lille tørklæde fra Hermes eller en Luis Vuitton-taske med streger og røde tal?
Mens tusindvis af mindre-formuende kvinder ånder hinanden i nakken og spidser albuerne for at score et par nye hjemmesko til halv pris, så er der ro hos Loewe og Gucci på landets dyreste hovedstrøg.
Det bekræfter Isabel Cosme Rodríguez. Hun er datter af Presen Rodríguez; formand for foreningen Dos Aguas Luxury Shopping, der omfatter nogle af de mest eksklusive luksusforretninger i Valencia. Rodriquez er af den opfattelse, at de fleste tøjmærker fabrikerer billig-varer, som bliver solgt til lavpris under udsalget. Resten er overskudslager, der bliver solgt til nedsat pris.
- Men det kan producenterne af dyre mærkevarer ikke tillade sig, for hvem vil betale en høj pris for en luksusvare, hvis den bagefter bliver forhandlet til halv pris, siger hun.
Praksis er derfor, at eksklusive mærkevarer som Hermés lejer lokaleplads væk fra egne butikker for at sælge restlager til nedsat pris. Andre mærker som Bulgari tilbyder nedsatte priser under en meget begrænset periode. Men der er også modebutikker, som nu er tvunget til at ty til udsalg for at klare krisen. Det gælder for eksempel den eksklusive tøjbutik Javieryjavier i Valencia, som for første gang har sat dele af sit sortiment ned med 50 procent og hos Gucci i Calle Serano i Madrid, hvor januar-udsalget resulterede i kø fra tidlig morgen.
Kan måske også interessere dig
Spanien fastholder stærk vækst i 2026
IMF opjusterer Spaniens vækstprognose - blandt andet på grund af turismen.
Sjette person på listen over 'Most Wanted' er anholdt
VIDEO: Policía Nacional har fået fat i en af Spaniens farligste kriminelle efter intens jagt.
Tag med på en dagstur til Madrid
Tidligt op, sent i seng og lidt træt i fusserne fik jeg nået mit mål.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















