Risbyen Alicante inviterer til særligt lækre retter i maj
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 13/05/2022 - 07:00

Mad & Vin
Alicante er kendt for sine risretter
Ris er i højsædet denne måned i Alicante, hvor en lang række restauranter er med til at fejre ‘Alicante - Ciudad del arroz’ med særlige menuer, hvor ris har hovedrollen.
Arrangementet løber frem til den 31. maj.
Viceborgmester Mari Carmen Sánchez siger, at "disse dage fremhæver værdien af traditionen og innovationen i vores risretter, som er juvelen i Alicantes gastronomiske krone".
Sánchez præsenterede arrangementet mandag sammen med formanden for provinsforeningen af hotel- og restaurationsvirksomheder i Alicante (APEHA), María del Mar Valera.
Mari Carmen Sánchez (den sort-hvid kjole) præsenterede arrangementet mandag
Det er anden gang, man afholder ‘Jornadas Alicante Ciudad del Arroz’ og 30 restauranter i byen deltager.
De tilbyder menuer med ris som hovedret, ledsaget af forretter, desserter og lokale vine. Menuerne koster fra 20 euro.
- Alicantes risretter stråler i deres eget lys, og denne type initiativ fremhæver den høje kvalitet af vores restauranter. Arrangementet er en del af aktiviteterne i forbindelse med Alicante, Risby-seglet, men i år vil risretterne som noget nyt blive ledsaget af lokale produkter i høj kvailitet, sagde viceborgmester Sánchez ved præsentationen.
Gæster får en folder med en QR-kode, hvorfra de kan få adgang til en liste over de deltagende restauranter og menuerne for hver enkelt. Det kan også findes på hjemmesiden her.
Kan måske også interessere dig
Spanien dominerer Europas gourmetscene med 45 restauranter på top 150-listen
Danske Alchemist er for femte år i træk kåret som Europas bedste.
Snart flyvende organer: Kanarieø er pioner i medicinsk droneflyvning
Gennemfører succesfuld første testflyvning med medicinske prøver.
Kom med til et sted, der tager pusten fra selv den mest erfarne rejsende
Lidt af det hele, men en særlig form for paradis.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.