Ronaldo skoleret for lukkede døre
Skrevet af Redaktionen, tir, 01/08/2017 - 10:32

Sport & hobby Penge & Forbrug Samfund og Politik
Den verdensberømte portugisiske fodboldangriber har været i retten i Madrid, for at redegøre for en større anklage om skattesvig.
Den verdensberømte portugisiske fodboldangriber har været i retten i Madrid, for at redegøre for en større anklage om skattesvig.
Cristiano Ronaldo, som spiller for Real Madrid, står anklaget for skattesvig i fire tilfælde. Sammenlagt drejer det sig om 14,7 millioner euro.
Han ankom klokken 11 om morgenen, begyndte sin erklæring 11:30, og forlod retsbygningen halvanden time senere.
Luskede sig udenom pressen
Allerede fra starten undgik han de to hundrede fremmødte journalister og fyrre tv-kameraer, som stod klar bag et sikkerhedshegn foran domstolen. I stedet kom han ind gennem garagen i en kontorbygning.
Dette kom som en overraskelse, da stjernens kommunikationsbureau havde arrangeret at Ronaldo også ville komme med en erklæring til journalisterne.
Direktøren for kommunikationsbureauet beklagede, men sagde fra talerstolen, at Ronaldo alligevel ikke ønskede at kommentere på sagen.
Senere kom der en pressemeddelelse fra Ronaldo.
- Ingen har skjult noget eller har haft intentioner om at begå skatteunddragelse, siger han.
Han forsikrer i øvrigt, at de spanske skattemyndigheder har alle detaljer vedrørende hans skatteforhold.
Det skriver nyhedsbureauet Efe.
Angriberens forsvar
Ronaldos repræsentanter har bestilt en rapport, som redegør for fodboldspillerens indtægter i 2011-2014, hvor de fire påståede skattesvig skulle have fundet sted.
Rapporten viser, at kun 6,1 procent af de pågældende indtægter fra årene har været fra spansk kilde.
Ifølge virksomheden bag rapporten, så anvendes der en metode, som vægter Spanien og verden i forhold til hinanden, og kvantificeres til år 2011-2014.
I øvrigt viser rapporten, at fodboldspillerens største sponsorer, Castrol, Clear, Konami og Armani ikke investerer i sport i Spanien.
Hvis stjernespilleren bliver dømt skyldig, går strafferammen fra to til seks år. Såfremt der er snydt i skat. Sagen kan i givet fald sætte en stopper for portugiserens fodboldkarriere.
Kan måske også interessere dig
PP udbygger sin føring med 10 procentpoint over PSOE
Meningsmåling: Cerdán-sagen rammer PSOE, PP holder sig stabilt på 36 procent, mens Vox vokser og nu overstiger 13 procent.
Premierminister Pedro Sánchez bider fra sig og opfordrer PP og Vox til at stille et mistillidsvotum
Sánchez lover ikke at dække over korruption og vil møde op i Kongressen.
Montserrate-paladset: Prisbelønnet romantik fra det 19. århundrede
Steder her byder på historie, natur og vildt flotte bygninger, der kun er lidt løgn...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.