Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ryanair anmeldt for sexisme

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 27/03/2013 - 11:03

Fly & trafik


Spanien siger nej til Ryanairs kønsdiskriminerende reklamer. Retten i Málaga har besluttet at behandle en klage over Ryanairs flyve-kalender, ...

Spanien siger nej til Ryanairs kønsdiskriminerende reklamer. Retten i Málaga har besluttet at behandle en klage over Ryanairs flyve-kalender, hvori der er billeder af letpåklædte stewardesser.

 

Klagen er fremsat af en forbrugerforening i Málaga, og det er første gang, at handelsretten i Málaga beslutter at indlede en sag af den art mod Ryanair.

 

Advokat Antonio Castillo Gómez, der er medlem af forbrugerforeningen Adecua, siger, at brugen af letpåklædte kvinder i selskabets årskalender er uetisk og lovstridig.

 

Åbenlys seksuel uden grund

Reklameteksten: Tarifas al rojo vivo ¡Y la tripulación!' (Tariffer i det røde felt – og kabinepersonalet), som blev lanceret i forbindelse med Ryanairs flykalender 2013, samt kabinepersonalets velgørenhedskalender 2013 har fået foreningen op i en anden slags rødt felt.

 

I sit sagsanlæg anfører Adecua, at Ryanair annoncekampagne indeholder "en åbenlys seksuel hentydning" og bruger billeder af kvinder "med et klart seksuelt formål, der ikke har nogen forbindelse til selskabets produkt”.

 

Hvad med mændene?

Det kønsdiskriminerende og sexistiske består desuden i, at Ryanair kun anvender kvinder i sin reklame, på trods af at der også er mandlige besætningsmedlemmer ombord på flyene.

 

Forbrugerforeningen mener, at den slags annoncekampagne "giver grobund for holdninger, der fremmer diskrimination af kvinder i deres arbejde og skaber konflikter, der går ud over almindelig irritation eller ubehag”.

 

Forbrugerforeningen kræver også, at Ryanair får forbud mod at genoptage sine kønsdiskriminerende kampagner. Det er nemlig langt fra første gang, det sker.

 

Sagen kommer for retten i næste måned.

 

Ikke første gang

I november 2011 anlagde Sammenslutningen af husmødre og forbrugere, Tyrius, på Costa Blanca også sag mod Ryanair for kønsdiskriminerende reklamer i 2012-kalenderen. Og forbrugerombudsmanden i Sverige modtog ikke færre end 33 klager over samme kalender på en enkelt måned.

 

Ryanairs talsmand, Stephen McNamara, følte sig dog ikke det mindste generet af ramaskriget over kalenderen, som flyselskabet har udgivet årligt siden 2008. Han udtalte i 2011 til Thelocal.se:

 

- Ryanairs kalender har indsamlet 500.000 euro til velgørenhed på bare fem år, og vi vil fortsætte med at støtte vores besætnings ret til at smide tøjet i den gode sags tjeneste.

 

 

Kommentarer

Bra gjort av Spania!!! For å unngå å bli refusert skal jeg IKKE skrive hva jeg mener om hr Ryan.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.