Ryanair Boss budt velkommen med to flødeskumskager i hovedet
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 08/09/2023 - 07:00
Fly & trafik
VIDEO: ″Hold op med at forurene med jeres forbandede fly!”
O'Leary var draget til Bruxelles for at aflevere 1,5 millioner underskrifter til EU - blandt andet indsamlet i Spanien - der protesterer mod de mange flyvelederstrejker, der blokerer luftrummet.
Underskrifterne indsamlet under kampagnenavnet: "Protect Overflights: Keep EU Skies Open".
Foran indgangen til EU-kommissionens hovedkvarter svarede Ryanair Boss O'Leary på nogle spørgsmål fra ventende journalister, da to miljøaktivister - med adgangskort som fotografer - kastede to flødeskumskager i hovedet på ham, mens de råbte: “Stop forureningen med jeres forbandede fly og velkommen til Belgien".
Se Video
Le immagini della torta in faccia a Michael O'Leary, patron di #Ryanair pic.twitter.com/PGOOy8chrV
— askanews (@askanews_ita) September 7, 2023
Nu er O'Leary jo ikke en type, der bliver mundlam af at få lidt kage i munden, så hans kommentar var:
- Jeg er aldrig blevet så godt modtaget. Desværre var de miljøforkæmpere, og flødeskummen var kunstig. Jeg inviterer passagererne til at komme til Irland, hvor flødeskummen er bedre, spøgte O'Leary til kameraerne, stadig med rester af flødeskum i ansigtet, i håret og på jakken.
Som man kan se i videoen, er det slående, hvordan ingen i O'Learys team forsøger at forhindre aktionen eller irettesætte aktivisterne, som forsvinder fra scenen med hastværk og frygt for repressalier.
Nu er O’Leary faldet til ro og har reageret på angrebet med god humor gennem virksomhedens sociale netværk, den platform, hvorfra O'Leary normalt lancerer sine budskaber.
- En varm velkomst i dag i Bruxelles for at fejre Ryanairs syv nye ruter for vinteren 2023. Passagererne er så glade for vores ruter, at de fejrer det med kage - og vi har lækre reducerede priser!"
Kan måske også interessere dig
Spaniens længste viadukt skal fikse trafikken i Andalusiens hovedstad
Fem kilometers strækning gennem byen giver plads til grønt byliv og cykelstier.
Årets mest magiske ankomst - Baronesse Thyssen præsenterer datteren Carmen - Velgørenhed forede influencers lommer - José Luis Ábalos og Koldo García fængslet
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
“Der er ikke noget større held end at have hinanden”
VIDEOER: Et eventyr hjælper med, at spliden glemmes for en stund overalt i Spanien.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















