Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ryanair dropper Danmarks-rute fra Málaga

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 15/08/2011 - 11:44

Rejser & oplevelser


Det irske lavprisselskab Ryanair har netop offentliggjort vinterprogrammet, hvor 10 ud af 17 ruter lukkes til lufthavnene i Billund og Aarhus. R...

Det irske lavprisselskab Ryanair har netop offentliggjort vinterprogrammet, hvor 10 ud af 17 ruter lukkes til lufthavnene i Billund og Aarhus. Ryanair satser på det sikre feriepublikum og vil ikke flyve med halvtomme fly i vintersæsonen.


Aarhus Lufthavn

Gennem sommersæsonen har der været to ugentlige afgange fra Aarhus Lufthavn til Málaga – onsdag og søndag - til meget konkurrencedygtige priser. Men det er slut fra den 30. oktober, hvor ruten skæres væk i vintersæsonen.

Ryanair skærer også ruten fra Aarhus til Oslo-Rygge væk, hvilket betyder, at Ryanair gennem vinteren kun beholder ruten til London-Stansted fra Aarhus.

Herefter kan Aarhus Lufthavn i vinterhalvåret kun tilbyde udenrigsruter til London-Stansted, Gdansk, Gøteborg, Stockholm, Helsinki og Oslo.


Billund beholder Málaga

Ryanairs fly til spanske destinationer holder fortsat klar foran terminalen i Billund Lufthavn i vintersæsonen

 

I Billund Lufthavn vinterlukker Ryanair selskabets ruter til Alghero, Edinburgh, Faro, Malta, Milano-Bergamo, Palma de Mallorca, Pisa og Trapani.

Til gengæld opretholdes ruterne til Málaga, Alicante, Barcelona-Girona, London-Stansted, Rom-Ciampino og Tenerife.

Billund Lufthavn må således se antallet af Ryanair-ruter reduceret fra 14 til 6. Ryanairs vinterprogram løber frem til udgangen af marts 2012


Sæsonudsving

Mange af de lufthavne, der har Ryanair inde som operatør må i stigende omfang leve med sæsonmæssige svingninger i trafikken. De må bare acceptere at være en "sommerlufthavn".

Mange af Ryanairs ruter går til solrige destinationer, der henvender sig til feriepublikummet. Og dem er der nu engang flest af om sommeren.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.