Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Så gik en ny uge alligevel

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 26/03/2011 - 00:17

Samfund og Politik


Det er ikke altid lige skægt at være nyhedsformidler. Specielt i disse tider, hvor vi bliver bombarderet med ulykker fra nær og fjern. Men no...

Det er ikke altid lige skægt at være nyhedsformidler. Specielt i disse tider, hvor vi bliver bombarderet med ulykker fra nær og fjern. Men nogle lyspunkter er der dog...

 

Kaos i Libyen og andre mellemøst-lande, Japan, senest jordskælv i Myamar/Thailand, en piratboss, der vil slippe den kidnappede danske familie fri – bortset fra den 13-årige datter, som han gerne vil giftes med. Værre kan det næsten ikke blive.

 

Det blev heller ikke bedre for Spanien, da den portugisiske regering kastede håndklædet i ringen forleden. Kreditvurderingsinstitutterne kastede sig både over Portugals statsgæld og nedgraderede de spanske banker, der finansierer den. I resuméet, som du har modtaget som abonnent på Spanien i Dag, kan du læse alt om det.

 

Så er der en 'jubiii'-historie: Mange turister - og Spanien som helhed - kan glæde sig over, at de ansatte i lufthavnsvæsenet AENA i går sagde JA til den aftale, som ledelsen og de ansattes organisationer havde forhandlet sig frem til. Selvom kun 70 procent sagde JA. Og frem til i går var usikkerheden reel. Nu krydser vi fingre for fred i det spanske luftrum - og på jorden – i lang, lang tid...

 

Når verden generelt har svært ved at levere fredfyldte historier, gør Spanien i Dag sit. I morgen søndag får du i Weekend en idé til et fredfyldt besøg i en oase, som ellers næsten kun opleves på film.

 

Vi ønsker alt det bedste for jer og verden i næste uge.

Teamet bag Spanien i Dag

 

Og hov – så er der lige den med sommertiden...


Hvis du har en frokostaftale på søndag kl. 13 og ikke stiller dit ur om i nat, så kommer du en time for sent...

 

Hvis du ikke modtager 'Ugen der gik,' så klik her for at tilmelde dig gratis.
 

Kan måske også interessere dig
  • Huske-listen for 2022
    WEEKEND: New York Times’ årlige liste over 52 steder, man bare MÅ besøge i år, byder på to spanske, en dansk, en svensk og så lige hele Grønland. Sæt i gang!

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.