Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sær sommer på Kysten

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 29/07/2013 - 12:24

Vejr og natur


Selv om Costa del Sol i weekenden blev ramt af den såkaldte Terral-vind; den varme luft fra Midtspanien, blev det ikke til de 36 grader, som el...

Selv om Costa del Sol i weekenden blev ramt af den såkaldte Terral-vind; den varme luft fra Midtspanien, blev det ikke til de 36 grader, som ellers er normale for den vindretning.

 

Málaga slap med højeste dagtemperaturer på 34 grader, og fra i dag daler termometret igen til behagelige 30 grader, skriver Sur.

 

Efter terralen får vi igen en frisk vind fra øst, som holder temperaturen nede under det røde felt.

 

Usædvanligt køligt

Ifølge statistikkerne er det normalt, at der på Costa del Sol er otte dage med den hede terral-vind i løbet af sommeren. Sådan har det i hvert fald været siden 1945, oplyser Meteorologisk Institut. Klimaændringer og stigende temperaturer har dog betydet, at det antal er steget til 13 siden årtusindskiftet. Men i år har der kun været én eneste dag, og det var den 10. juli med 35 grader i Málaga og Guadalhorce-dalen.

 

Situationen minder om sommeren 2004, hvor termometret ikke nåede op på de 35 grader før den 29. juli, hvilket er usædvanligt.

 

Men sommeren 2013 har altså været usædvanlig kølig på Costa del Sol. Frem til den 25. juli lå de maksimale dagtemperaturer på 29,1 grader, hvilket er 0,6 grader lavere end gennemsnittet siden 1942 og hele 1,9 grader mindre, hvis vi ser på gennemsnittet siden årtusindskiftet - altså for de seneste 13 år.

 

Også nattemperaturen har holdt sig pænt nede med 21,8 grader.

 

Vejr i Spanien, mandag kl. 15:00

 

Resten af ugen får vi dagtemperaturer, der ikke når meget over 33, mens termometeret om natten kommer til at ligge på omkring 22 grader - altså behageligt for en god nats søvn.

 

Resten af landet får i dag solrigt vejr og let stigende temperaturer - særligt i de østlige egne, hvor termometeret i flere steder når op på 35 grader. I Galicien skyet og med byger.

 

Madrid får i dag 14 – 29 grader, Barcelona 22 – 31, Valencia 23 – 33 og Málaga 22 – 31 grader.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.