Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Søster-Internet smidt ud af kloster

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 21/02/2011 - 13:01

Samfund og Politik


For 10 år siden lod Søster María i et kloster i Toledo sig overtale til at investere i en computer. Men nu synes hendes medsøstre, at abedis...

For 10 år siden lod Søster María i et kloster i Toledo sig overtale til at investere i en computer. Men nu synes hendes medsøstre, at abedissens computer-brug er gået over gevind og har derfor smidt hende ud.

Vi er i Toledo, der er hovedstad i provinsen Toledo og i den selvstyrende del Castilla-La Mancha ca. 75 km syd-syd-vest for Madrid.

 

Grundstenen til klosteret 'Convento de Santo Domingo el Real' blev lagt i 1568. Det ligger i den nordlige del af Toledos gamle bycentrum tæt på nedgangen til den store parkeringsplads.

I 1976 flyttede den dengang 19-årige María Jesús Galán ind i klosteret og har lige siden levet den på sin vis afsondrede tilværelse i et nonnekloster.

 

Det skæbnesvangre skridt

I 2001 lod den 44-årige María sig overtale til at købe en computer. Nonnernes argument var blandt andet, at det ville mindske behovet for at begive sig ud i den farefulde, omkringliggende verden. Blandt andet kunne den erstatte nonnernes besøg i byens banker.

Men medsøstrene havde ikke forudset, at computeren for alvor ville åbne Marías øjne for tilstandene i den omkringliggende verden. Hun så blandt andet muligheden for at digitalisere klosterets mere end 600-årige historie, og i 2008 blev hun hædret for sit store arbejde. Hendes stolte medsøstre døbte María for 'Søster-Internet.'

 

Convento de Santo Domingo el Real

 

Fældet eller reddet af Facebook?

Hæderen ryddede dengang forsider og skaffede hende en del berømmelse. Hvad værre var, at hun også fik sociale relationer på det sociale netværk Facebook. Og det kan man bestemt ikke som nonne, der levet et indespærret kloster-liv. Derfor endte det hele med, at hendes kristne medsøstre smed den nu 54-årige María ud, så hun måtte flytte hjem til sin mor.

 

En begivenhed, som i skrivende stund har givet María 7424 sympatisører på Facebook, der overstrømmer hende med de "aller kærligste knus" og "go'e tanker" - og den massive støtte kommer fra hele verden lige fra Holland til Indien, fra Australien til Polen - og sørme også Danmark:

Anne Marie Schmidt Højlev skriver: I read about you. You should not be banished! Best wishes for you from Denmark.

 

Ifølge Marías profil vil hun nu begynde et nyt kapitel i sit liv. Blandt andet har hun skrevet, at hun gerne vil besøge både London og New York.

 

Og hvem ved - Måske hun også finder sig en kæreste på disse rejser... Eller måske på nettet?
 

Se Søster Internets Facebook fanside her (primært på spansk, men nogle indlæg er på engelsk)

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.