Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Så stopper festen!

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 21/01/2022 - 07:00

Krimi og katastrofe

KRIMI: Ferieglade folk er blevet smidt bag tremmer, efter de har nydt livet og boet på det ene hotel efter det andet. Uden at betale, vel at mærke.

Vi kan nok alle godt sætte os ind i at drømme os væk på ferie. Længslen kan endda trække hårdt, men når pengene er små, forbliver det ved drømmen.

Det er dog ikke tilfældet for hovedpersonerne i denne artikel. Et par levede nemlig et fedt lidt på andres regning, hvor de boede på det ene lækre hotel efter det andet på Mallorca.

Regningen er løbet op på omkring 8.000 euro, men det beløb vil nok stige yderligere. Der forventes nemlig at blive indgivet flere anmeldelser i de kommende dage, så beløbet for svindlen bliver sandsynligvis større.

En dommer beordrede onsdag parret varetægtsfængslet, oplyser Guardia Civil.

Det var netop Guardia Civil, der endelig kunne skride til anholdelse af en 34-årig mand og en 38-årig kvinde som formodede gerningsmænd til mindst syv bedragerier, to tyverier og svigagtig brug af kreditkort.

Ifølge den efterforskning, der blev foretaget af betjente fra Calvià, skulle parret have praktiseret denne svindel i månedsvis i Manacor, Peguera, Palma og Sineu.

De indlogerede sig på hotellerne og forvissede receptionisten om, at de ville overføre prisen for opholdet via mobiltelefon. Men det skete bare aldrig.

Nu får de så et lidt længere ophold uden at være tvunget til at rykke videre hurtigt. Og som de er vant til, behøver de heller ikke at betale på forhånd der…
 

Kommentarer

Igen et stort arbejde til glæde for os amigos. Tak!

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.