Scorer kassen på drømme
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 17/01/2013 - 11:00
Krimi og katastrofe
Mens hovedparten af vores læsere kan slippe med at betale en 50'er for et flysæde til Danmark, må immigranter af med 4.000 euro for en bu...
Mens hovedparten af vores læsere kan slippe med at betale en 50'er for et flysæde til Danmark, må immigranter af med 4.000 euro for en bundplads i en bil på en halsbrækkende tur over grænsen til Spanien.
Guardia Civil har anholdt en bande menneskesmuglere, der krævede mellem 3.000 og 4.000 euro for at indsmugle immigranter til den spanske koloniby Melilla, der ligger på den afrikanske nordkyst.
Mindst fire personer er anholdt i sagen om den ulovlige grænsetransport.
Mod det forjættede land
Banden proppede immigranterne ind i en falsk bund under bilerne, som kørte i rutefart over grænsen fra Marokko til Melilla. Banden havde indrettet dobbelt bund i tre biler og havde op mod 100 biler, som stod klar til at rykke ud i Marokko. Efter indsmuglingen kunne immigranterne tage færgen fra Melilla til Málaga eller tage imod tilbud om at blive fragtet videre i lastbiler eller andre køretøjer på vejen mod det forjættede Europa med Spanien som springbræt.
I løbet af perioden fra oktober til december blev der indsmuglet mindst 55 personer til Spanien. Banden menes at have tjent mindst 200.000 euro på den risikofyldte og illegale transport og havde faste afdelinger i både Spanien og Marokko.
Bilerne blev indregistret i forskellige navne på personer, som fik betalt 50 euro for at udlåne deres identitet.
Kan måske også interessere dig
Sådan ser det private lokale ud, hvor Mazón spiste for 165 euro på DANA-dagen
Carlos Mazón og journalisten Maribel Vilaplana spiste frokost i et privat lokale på godt 12 kvadratmeter. Regningen lød på 165 euro, men tidspunktet for betalingen fremgår ikke.
Det nye nationale rejsekort
Her er alt, hvad du skal vide om den ny flade takst på transport.
Vikingernes festlige invasion med dansk indblanding
Galiciens unikke vikingefestival blander historie, kultur og festligheder.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















