Scorer kassen på net og Kina
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 13/12/2012 - 10:59
Penge & Forbrug
On-line salg på nettet og det voksende kinesiske eksportmarked er hovedårsagerne bag et gigantisk overskud hos den spanske modekoncern Inditex...
On-line salg på nettet og det voksende kinesiske eksportmarked er hovedårsagerne bag et gigantisk overskud hos den spanske modekoncern Inditex, der blandt står bag succes-mærkerne Zara, Pull and Bear og Berska.
Inditex havde i løbet af årets første tre kvartaler et overskud på 1,6 milliarder euro – hvilket er 27 procent mere end året før.
Resultatet fra årets første ni måneder viser, at Inditex fortsætter sin globale ekspansion, fremgår det af en meddelelse fra spanske værdikommission La Comisión Nacional del Mercado de Valores (CNMV).
Bor i 86 lande
Trods dyb økonomisk krise på hjemmemarkedet fortsætter Inditex med at generere indtægter. Hovedparten af fremgangen skyldes øget salg i andre EU-lande, USA og Kina.
I løbet af de første ni måneder åbnede Inditex 360 nye butikker fordelt på 54 forskellige lande, hvori der indgår nye markeder som Armenien og Makedonien. Alene i Kina er der blevet åbnet 40 nye forretninger. I dag den spanske tøjgigant repræsenteret i 86 forskellige lande.
Den 5. december åbnede selskabet sin butik nummer 6.000; en ny eksklusiv Zara-butik i den berømte gade Oxford Street i London.
Kan måske også interessere dig
Den bitre sandhed bag de rekordhøje sukkerpriser
Læs om baggrunden for den nuværende krise på sukkermarkedet og de bagvedliggende årsager til de stigende fødevarepriser.
Barcelona lancerer banebrydende protokol mod kønskrænkelser
Slut med sexistiske overgreb og chikane i turismesektoren.
Fed og halvhård tur til antennerne
Tag med til toppen af Benalmádena.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.

















