Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Se kongehuset efter i sømmene

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 10/11/2011 - 11:31

Krimi og katastrofe


Det er på høje tid, at kongehuset bliver set efter i sømmene. Det siger formanden for det baskiske nationalistparti PNV, Iñaki Anasagasti.

Det er på høje tid, at kongehuset bliver set efter i sømmene. Det siger formanden for det baskiske nationalistparti PNV, Iñaki Anasagasti.

 

Udtalelsen kommer efter anklager om, at prinsesse Cristinas mand, Iñaki Urdangarin, er indblandet i en sag om magtmisbrug og korruption inden for Noos Instituttet, der arrangerer sportsbegivenheder i Valencia og på Balearerne.

 

43-årige Urdangarin med titlen Hertugen af Palma er gift med kongeparrets yngste datter, prinsesse Cristina. Han var tidligere en af landets dygtigste håndboldspillere og var i årene fra 2004 til 2006 præsident for non-profit virksomheden Noos Instituttet på Mallorca.

 

Snyderi for millioner

Instituttet fik i den periode overdraget kontakter til en værdi af mere end 4 millioner euro.

 

På Balearerne fik Noos tildelt to kontrakter til en værdi 1,2 millioner euro af den daværende konservative regeringsleder, den i dag korruptionssigtede eksborgmester Jaume Matas, uden at kontrakterne havde været udbudt i licitation. Sagen om Noos Instituttets sorte regnskaber er en udløber af den omfattende Arenas Palma-sag, som har kostet det konservative parti flere topposter på Balearerne.

 

Kongehuset ønsker ikke kommentere nyheden, men vil holde sig ajour med udviklingen og afventer alle relevante juridiske foranstaltninger, fremgår det af en pressemeddelelse.

 

Landsforvist af kongen

Den baskiske partileder siger, at han ikke er overrasket over afsløringerne af ulovlighederne, som man har haft kendskab til i længere tid. Anasagasti henviser blandt andet til sin bog 'Et monarki er beskyttet af censur' fra 2009, hvori det fremgår, at kongefamilien på et tidspunkt blev nødt til at ”gribe ind”. Prinsesse Cristina og hendes familie flyttede i 2009 til Washington med den begrundelse, at hendes mand var blevet udnævnt til direktør i flere selskaber.

 

Rygterne om uregelmæssigheder i Noos Instituttet startede flere år inden, familien flyttede til USA. Meget tyder på, at kongen var oprørt over Urdangaríns forretningsmetoder og valgte derfor at sende ham til Washington, hvor han fik lov til at beklæde en række ”ufarlige” poster. Det skriver El País.

 

Infanta Cristinas mand er endnu ikke formelt anklaget for noget, hvorimod hans partner og nummer to, Diego Torres, er tiltalt og tilbragte aftenen på politistationen.

 

Iñaki Urdangarín vil formentlig ikke blive bedt om at komme med en forklaring, før en dommer har gjorde rede uregelmæssighederne i instituttets regnskaber.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.