Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Selvstændigt Catalonien ryger ud af EU

Skrevet af , tir, 22/04/2014 - 10:15

Samfund og Politik


Talsmand for EU-kommissionen har sagt, at hvis Catalonien bliver uafhængig ryger regionen automatisk ud af EU. Udtalelsen står i modstrid med ...

Talsmand for EU-kommissionen har sagt, at hvis Catalonien bliver uafhængig ryger regionen automatisk ud af EU. Udtalelsen står i modstrid med holdningen hos den catalanske regering, der mener, at et uafhængigt Catalonien vil fortsætte som en medlemsstat i EU.

 

Men fra Bruxelles forlyder det, at en ny uafhængig stat vil i kraft af sin uafhængighed være et tredjeland, og EU-traktaterne vil ikke længere være gældende fra den dag, hvor området opnår uafhængighed.

 

- Hvis en del af et område i en medlemsstat, ophører med at være en del af denne stat, fordi det bliver uafhængigt, vil traktaterne ophøre med at være gældende for dette område, siger talsmand for EU-direktionen, Alejandro Ullurzun.

 

EU-Kommisionen vil ikke involvere sig

Kommissionen gentager, at dets rolle ikke er at udtrykke sin holdning til interne organisatoriske spørgsmål i forbindelse med forfatningsmæssige bestemmelser i medlemsstaterne. Dermed blander EU-Kommisionen sig helt uden om spørgsmålet om catalansk uafhængighed.

 

Men heller ikke den almindelige spanier ser positivt på catalanernes krav om uafhængighed. Hele 79 procent – eller næsten fire ud af fem – mener at alle spanierne har ret til at beslutte, om en region kan træde ud af fællesskabet.

 

Kun 17,6 procent mener, at catalanerne selv skal have lov til at afgøre deres afhængighedsforhold.

 

46,4 procent mener, at centralregeringen skal suspendere det catalanske selvstyre, hvis regionsregeringen går imod højesterets forbud mod afholdelse af en folkeafstemning planlagt til den 9. november i år.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.