Sikkerhedsagenter på fly mellem Spanien og USA
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 25/08/2022 - 07:00

Fly & trafik
Formålet er at bekæmpe terrortrusler mod den civile luftfart og at udvikle politisamarbejdet mellem de to lande.
Spanien og USA er enige om at indsætte sikkerhedsagenter på flyvninger mellem de to lande.
Ministerrådet godkendte tirsdag en aftale mellem Spanien og USA om et samarbejde. hvor der indsættes sikkerhedsagenter på flyvninger mellem de to lande.
Denne internationale traktat har til formål at fastlægge rammerne for samarbejde om bekæmpelse af kriminalitet inden for luftfartssikkerhed, hvis omstændighederne kræver det. Formålet er at bekæmpe terrortrusler mod den civile luftfart og at udvikle politisamarbejdet mellem de to lande.
- Organiseret kriminalitet i alle dens former og international terrorisme er blandt de alvorligste problemer, som det internationale samfund står over for, lød det fra Ministerrådet efter vedtagelsen der understregede, at luftfartssikkerhed er et af de mest følsomme områder, hvor sikkerheden skal styrkes.
Samarbejdet skal være i overensstemmelse med de respektive nationale lovgivninger og internationale forpligtelser, som begge parter har påtaget sig, og er styret af principperne om lighed, gensidighed og gensidig bistand.
Kan måske også interessere dig
Málaga Lufthavn bliver den første til at tilbyde lufttaxi
Banebrydende teknologi sætter standarden for fremtidens transport.
Fakta: Disse religioner tror spanierne på
Det er velkendt, at de fleste spanierne er katolikker, men går de til messerne, og hvad tror de ellers på - eller ikke?
Danskerfavorit med nye by-stier
Gå på opdagelse og find 21 ″skatte″.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.