Skønne hoteller
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 03/06/2013 - 11:23
Turisme
Hver fjerde af verdens bedste hoteller er spansk. Det fremgår af en ny liste, udarbejdet af den tyske rejsearrangør TUI, hvor blandt andet Sta...
Hver fjerde af verdens bedste hoteller er spansk. Det fremgår af en ny liste, udarbejdet af den tyske rejsearrangør TUI, hvor blandt andet Star Tour hører under.
Der er hele 25 spanske hoteller – heraf 11 på De Kanariske Øer og ti på Balearerne - blandt de hundrede bedste hoteller i verden, skriver Tui Holly i forbindelse med sin årlige prisuddeling.
Undersøgelsen er baseret på en måling af kundetilfredshed på et hundrede hoteller verden over og omfatter også flere andre populære hoteller i populære ferielande som Tyrkiet og Grækenland.
TUI Holly Prisen overdrages til de otte bedste hoteller under en storstilet galla i september i Hamburg.
I bedømmelsen indgår forskellige aspekter som geografisk placering, familie-venlighed, miljøtilpasning, miljøbevidsthed og den højeste ”karakter”, der er tildelt af hotellets gæster.
Det er niende år i træk at TUI uddeler sine hotelpræmier. Hotel Tigaiga i Puerto de la Cruz, er det ene af de to hoteller i hele verden, der hvert eneste år har modtaget en præmie for sin høje kvalitet og brugertilfredshed. Det andet er Iberotel Sarigerme Park i Tyrkiet.
Kan måske også interessere dig
Turisternes prioriteter vender 180 grader
Supermarkedsturisme boomer: Jagten på hverdagens autenticitet og billige feriemåltider fremfor katedraler.
Covid-smitten flader ud i Spanien
Stabile efterårstal i de spanske sundhedscentre forud for vinterens vaccinationsindsats.
Skjult bjergidyl med historisk charme, god mad og vin samt smuk natur
Perfekt til en autentisk, andalusisk oplevelse!
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















