Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Skør i bolden

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 07/10/2013 - 11:18

Kendte & kongelige Sport & hobby


Kendisser har ikke ry for at være det mest underspillede folkefærd, og det bliver nu igen bevist. Hvad siger du eksempelvis til at bo i en kæ...

Kendisser har ikke ry for at være det mest underspillede folkefærd, og det bliver nu igen bevist. Hvad siger du eksempelvis til at bo i en kæmpe bold - eller hvad med en guitar?

 

Fodboldspilleren Lionel Messi har hyret den spanske arkitekt Luis Garrido til sit boligprojektet. Garrido er kendt for at lave spektakulære løsninger, som er skabt for at begejstre hans klienter og gøre dem glade.

 

Lige til højrebenet

Det er åbenlyst, at fodbold fylder det meste af argentinske Messis liv, så da Garrido skulle vælge husets form, lå den lige til højrebenet. Huset kommer selvfølgelig til at ligne en fodbold.

 

Kreativt?

 

Efter sigende var Messi meget begejstret for designet, og forventer at flytte ind i huset så snart det står færdigt. Fodboldhuset bliver placeret i velhaverkvarteret Pedralbes i Barcelona.

 

Luis Garrido er ikke bare kendt for sine spektakulære huse, men også for de krav han stiller til dem. Han arbejder med bæredygtig arkitektur og påtager sig først et projekt, når det opfylder nogle bestemte kriterier for blandt andet miljørigtighed og økologi.

 

Se video af Messis projekt her

 

Sanger bor i guitar

Messi er ikke den eneste kendis, der beslutter sig for at smide nogle af alle de overskydende millioner efter et mildest talt særpræget boligbyggeri.

 

Den norske sanger Kurt Nilsen fik eksempelvis bygget en luksus-træhytte midt i den norske ødemark - formet som en guitar. 

 

Ødemark - nu med guitarhus

 

I slutningen af 2012 besluttede han dog at sætte den underlige hytte til salg. Hvorvidt andre ud over Kurt har vist begejstring for hytten, vides ikke. 

 

Pejsehygge i Kurts enorme guitar

 

 

Kommentarer

Utiltalende overskrift! Bedre at skifte i'et ud med "med" synes jeg

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.