Skørt sommervejr
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 26/05/2014 - 12:01
Vejr og natur
Mens Sydspanien har haft ret solrigt vejr her i weekenden, er der sket skader efter den kraftige blæst i Nordspanien, og i Valencia har der væ...
Mens Sydspanien har haft ret solrigt vejr her i weekenden, er der sket skader efter den kraftige blæst i Nordspanien, og i Valencia har der været et af de kraftigste haglvejr i mange år.
I León er omkring tyve træer væltet. Fem biler blev på det nærmeste totalsmadret, da et 15-meter højt træ væltede ned over en parkeringsplads ved et hotel. Ingen mennesker kom noget til.
I Vilafranca i Castellón Provinsen i det nordlige Valencia faldt der i går op til 20 centimeter hagl. Uvejret gav store problemer på landevej CV-15 i Castellón, og kommunen måtte en overgang sætte snerydningsmaskinerne i sving for at sikre adgang til stemmeurnerne på skolerne rundt om i provinsen.
Og forud for haglvejret var der endda faldet meget kraftig nedbor i området - helt op til 110 mm, oplyser flere medier.
I dag

Vejr i Spanien, mandag kl. 15:00
I dag er det kun den nordøstlige del af landet, der får torden og regn. I resten klarer det igen op, og der er udsigt til stigende temperaturer i de næste dage.
Madrid har i dag sol og mellem otte – 21 grader, Barcelona kan få noget torden og mellem 14 – 18 grader, Valencia letskyet og 16 – 23, mens Málaga får masser af sol og mellem 16 – 24 grader.
Kan måske også interessere dig
Fra Madrid-startup til global gigant
Historien om Cabify er fortællingen om en lokal succes, der har formået at tage kampen op mod de amerikanske teknologigiganter.
″En verden baseret på klare regler, respekt for folkeretten og ikke på vasalforhold″
Premierminister Pedro Sánchez efterlod et klart signal ved ved fredagens møde i Det Europæiske Råd og tilslutter sig ikke Trumps såkaldte "Fredskomité"
Det umulige er sket: Højdeskræk er vekslet til klatrefryd
VIDEO: Tag med op-op-op og mærk livet.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















