Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Skærpede indrejseregler lempes

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 27/01/2022 - 07:00

Coronavirus

CORONA & REJSE: Der vil i februar fortsat gælde testkrav for nogle personer, der ønsker at rejse ind i Danmark.

De skærpede, midlertidige krav om test ved indrejse ophæves.

Det kom frem ved gårsdagens pressemøde i Statsministeriet i Danmark.

Epidemikommissionen har nemlig indstillet, at det skærpede krav om test forud for indrejse til Danmark ophører efter den 31. januar.

Det betyder, at de tidligere generelle indrejserestriktioner, der var gældende før Danmark indførte de skærpede krav i december, bliver genindført fra den 1. februar.

De nye regler gælder foreløbigt indtil den 28. februar.

I februar vil de tilbageværende indrejserestriktioner med andre ord betyde testkrav og i nogle tilfælde isolation-krav, men KUN for rejsende, der IKKE er enten vaccinerede eller tidligere smittet.

Er man ikke vaccineret eller tidligere smittet, skal man enten testes inden afrejse med PCR (max 72 timer ved ankomst) eller antigen (max 48 timer ved ankomst) eller senest 24 timer efter ankomst i Danmark.

Isolationskrav gælder kun rejsende fra lande, regioner eller områder med bekymrende virusvarianter, men ifølge Sundhedsministeriet findes der pt ingen sådanne lande, regioner eller områder.

Samtidig med at det skærpede testkrav ophører, opretholdes dog et beredskab, så tidligere restriktioner hurtigt kan genindføres, hvis der opstår nye, bekymrende virusvarianter i udlandet. Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Den 27. december blev det midlertidige testkrav indført for alle internationale rejsende i Danmark. Kun folk med folkeregisteradresse i Danmark kan nøjes med at blive testet senest 24 timer efter ankomst. Der er visse andre undtagelser, og disse regler gælder altså januar ud. Læs mere her
 

Mød redaktionen, Kate & Peter og andre ved vores Amigos-arrangement lørdag den 5. februar i Mijas/Fuengirola. Klik her for at læse mere og tilmelde dig

Kommentarer

Mange tak for info - 2 spørgsmål:
Når jeg åbner min Corona pas App og trykker på DK knappen, står der, at mit Corona pas ikke længere er gyldigt (det er lidt over 5 mdr siden, jeg fik mit 2. stik). Hvis jeg derimod trykker på EU knappen, dukker mine to vaccinationer op. Er det tilstrækkeligt ift at rejse ind i dk (fra Spanien)? Eller skal jeg tage en test inden indrejse? (Jeg planlægger at få et booster stik/3. stik, når jeg kommer til dk). Pft for hjælpen
Svar

Hej

Ja, her virker dit vaccine-pas i ni måneder.

Venlig hilsen Kathrine

Svar
Mange tak for hjælpen.
Svar

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.