Skal tilbyde spansk
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 15/04/2013 - 12:15

Samfund og Politik
Der skal undervises i spansk på landets folkeskoler, hvis bare én enkelt elev kræver det. Det fremgår af ny en afgørelse fra Højesteret.
Der skal undervises i spansk på landets folkeskoler, hvis bare én enkelt elev kræver det. Det fremgår af ny en afgørelse fra Højesteret.
Afgørelsen har ført til voldsom kritik fra den catalanske selvstyreregering. Ifølge den regionale undervisningsminister, Irene Rigau, kan man ”ikke ændre sprogundervisningen i skolen, bare fordi én elev ønsker det”.
Men Højesteret slår fast, at forældre har ret til at kræve undervisning på spansk, så deres børns skolegang bliver tosproget. Det betyder, at børnene både lærer det regionale sprog og rigs-spansk.
Indtil videre er der faldet ti domme fra Højesteret i sager, hvor forældre i Catalonien har krævet, at deres børn bliver undervist på spansk sideløbende med at de undervises i catalansk.
Sprogforbistringerne er især udbredt i Catalonien, i dele af Valencia, Baskerlandet, Galicien og De Baleariske Øer.
Landsretten fastslår altså, at der kun skal ét barn til, for at klassen skal undervises i spansk. I modsat fald ville det betyde, at barnet skulle flyttes til specialklasse eller modtage eneundervisning, da forældrene kan kræve undervisning i rigsspansk.
Den catalanske undervisningsminister vil dog ikke bøje sig for Højesterets dom og vil nu appellere sagen.
Kan måske også interessere dig
Ældgammelt vidne til forbudt kærlighed
Sultanens kone fik ikke den værste straf.
Tag med til den skjulte perle i Castilla og León
En rejse til Spaniens sjældent besøgte hjerteland.
Er du til gastronomi, så hedder det Alicante i år!
Alicante er Spaniens gastronomiske hovedstad i 2025. Lær de mest typiske retter at kende.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.