Skal vi ”swinge” eller hvad?
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 06/04/2011 - 11:43

Sport & hobby
For nogle er det helt utænkeligt - for andre en livsstil. Sidstnævnte gruppe bliver større og større, men for langt de fleste kræver det dy...
For nogle er det helt utænkeligt - for andre en livsstil. Sidstnævnte gruppe bliver større og større, men for langt de fleste kræver det dyb diskretion.
Danskere swinger også
Der er delte meninger om det stigende antal Swinger-klubber, som pibler på Costa del Sol. Her mødes par, enlige og grupper for at dele hinandens selskab og – ja - hinanden.
Man behøver bare at taste enkelte søgeord på Internettet, for at der dukker aktuelle emner op. Og at der er efterspørgsel efter den type samvær, er der ingen tvivl om. På Sol.dk bliver det ivrigt debatteret, og brugerne giver hinanden råd til gode swingeroplevelser på kysten:
- Som regel er det en bar, hvor man betaler for et vist antal drinks ved indgangen. Der er dog på det seneste kommet en del swinger-hoteller - som regel drevet af englændere, lyder en af kommentarerne. På dansk vel at mærke.
Ikke for alle
For nogle af swinger-klubberne er der tale om et celebert selskab, hvor ikke alle kan få adgang. Det er tilfældet for en klub i Guadalhorce, som kun er åben for særligt inviterede. Interesserede skal først gennem et ”interview”, som så giver rødt eller grønt lys for adgang til klubbens aktiviteter.
- Det her er ikke nogen kæmpe-forretning, men underholdning. Vi får masser af henvendelser fra turister i udlandet, siger klubbens leder til dagbladet Sur, som ønsker at være anonym.
De fleste kommer igen
Rocío har ikke noget imod at stå frem – hun er leder af Play Papúa i Torremolinos. Hun er overbevist om, at swinger-klubberne i disse år oplever øget tilgang.
- For mange handler det om at overvinde barrierer. Især kvinder er nervøse, når de banker på døren. Men stort set alle kommer igen, siger hun.
Klubben har omkring 40 par som faste medlemmer, der betaler 50 euro for en aften - inklusiv fire drinks. Klublokalet har en biograf, en sal med spejle, jacuzzi og flere aflukkede værelser.
Brugerne af swinger-klubberne kommer typisk fra mellem- eller højindkomstklasserne og er i alderen mellem 30 og 45 år. Også i Danmark oplever man en stigning i antallet af swingere. Her er det det yngre segment, der er begyndt at swinge med.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.