Skandale-prins droppede påsken
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 09/04/2012 - 12:28

Kendte & kongelige
Hertugen og hertuginden af Palma glimrede ved deres fravær under den årlige påskehøjmesse i Katedralen i Palma de Mallorca.
Hertugen og hertuginden af Palma glimrede ved deres fravær under den årlige påskehøjmesse i Katedralen i Palma de Mallorca.
Ikke set offentligt siden februar
Traditionen tro mødes hele den kongelige familie ved den årlige påskemesse i Palma de Mallorca - men sådan var det altså ikke i år. Hverken kongens svigersøn, Iñaki Urdangarin, der bærer titlen Hertugen af Palma, eller prinsesse Cristina dukkede op ved højtideligheden.
Det gjorde medlemmerne af lokaleregeringen på Balearerne til gengæld.
Hertugen er ikke blevet set offentligt siden 25. februar, hvor han var i retten for at forsvare sig mod anklager i den såkaldte Palma Arena-korruptionssag.
Kongen bag rattet
Resten af kongefamilien deltog i messen sammen med kronprinsens to døtre, Leonor og Sofia, og kongeparrets ældste datter, Elena. Familiens medlemmer ankom i to tjenestebiler med Kongen som chauffør i den ene og Kronprinsen i den anden.
Omkring 600 personer, heraf flere turister, havde taget opstilling uden for katedralen for at få en glimt af den spanske kongefamilie.
Det samme havde formanden for lokaleregeringen på Mallorca, Maria Salom, og den regionale regeringsleder, José Ramón Bauzá, som for første gang deltog i den officielle påskegudstjeneste.
Efter messen, der varede en lille times tid, benyttede de lokale ledere chancen for at få et par ord med den spanske konge.
Kan måske også interessere dig
Tidligere regent varmer op til absurd sag om ære
Kong Juan Carlos med vind i sejlene i Galicien.
Dystopisk, smukt og en meget håndgribelig kontrast mellem liv og død
VIDEO: Kom med bag scenen i tyrefægterarenaen - og måske med på en rundtur i september ...?
Smuttur blev til sved på panden, fire liter morgendram og tør bikini
På eventyr i (for mig) ny og spændende naturpark.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.