Slut med olivenolie i kander
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 25/06/2013 - 07:00
Samfund og Politik
Så er det slut med at købe olivenolie på dunke og hælde i kander og sætte dem på bordet i landets restauranter. EU har vedtaget et direkti...
Så er det slut med at købe olivenolie på dunke og hælde i kander og sætte dem på bordet i landets restauranter. EU har vedtaget et direktiv, som betyder, at alle olieflasker i offentlige lokaler skal være forsejlet og lukket for genopfyldning.
EU begrunder det med, at det skal garantere for indholdet og forbedre hygiejnen. Loven træder i kraft den 1. januar 2014, hvorefter der ikke må stå åbne kander på bordene.
God eller dårlig nyhed?
Formålet er, at ”sikre kvaliteten og ægtheden”, sagde Kommissionens talsmand Oliver Drewes. Dekretet er allerede blevet godkendt af de store olieproducerende lande i EU som Spanien, Italien, Grækenland og Portugal.
Selv om Kommissionens talsmand hævder, at der er tale om en ”god nyhed for forbrugerne”, stemte det tyske ministerium for forbrugeranliggender imod med henvisning til, at ordningen vil føre til en voldsom stigning i ikke-organiske affaldsprodukter.
Ordningen er desuden en bet for mindre producenter, som får vanskeligere ved at dække udgifter til de nye produktionskrav, som under alle omstændigheder bliver pålagt forbrugerne i den sidste ende.
Forslaget er baseret på foranstaltninger, der blev indført i Portugal i 2005. Her produceres der 250 ml-flasker med lave omkostninger og uden skade for miljøet, ifølge Kommissionen.
Ordningen kommer dog ikke til at regulere eddike, da den ikke er reguleret af EU-standarder på samme måde som olivenolie.
Kan måske også interessere dig
Torsdagens skænderi i Kongressen
Sánchez annoncerer foranstaltninger efter ulykken i Córdoba, og Feijóo kræver, at regeringen sætter sig i skammekrogen.
Har du nogensinde købt en spritny bil i Spanien, kan du have penge til gode
EU fastslår, at kravene ikke er forældede endnu.
Skjult perle i hjertet af Castilla-La Mancha
Denne charmerende by tilbyder en unik blanding af historie, natur og gastronomi.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















