Småbørn forsvundet fra legeplads
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 10/10/2011 - 11:24
Krimi og katastrofe
Politiet leder nu efter de to søskende: seks-årige Ruth og hendes to-årige bror, José. De forsvandt lørdag eftermiddag fra en legeplads i C...
Politiet leder nu efter de to søskende: seks-årige Ruth og hendes to-årige bror, José. De forsvandt lørdag eftermiddag fra en legeplads i Córdoba og er ikke blevet set siden.
Børnene var sammen med deres far på legepladsen i Parque Cruz Conde de Cordoba, efter at de havde fejret Ruths seks-års fødselsdag sammen med nogle venner og familie.

Hvor er Ruth og José?
Børnenes forældre er separeret, men havde indtil for to uger siden boet sammen i en lejlighed i Huelva. Pårørende fortæller, at forældrene begge havde været til fødselsdagen, og at der ikke havde været tegn på nogen uoverensstemmelser.
Moderen har ansøgt om politi-tilhold
Børnenes onkel, Stanislau, har dog fortalt til politiet, at deres mor var bange for, at der kunne ske noget og havde søgt om et polititilhold mod eksmanden. Sagen er endnu ikke færdigbehandlet. Ifølge onkelen turde børnenes mor ikke tage telefonen, af frygt for at det var eksmanden.
Faren har indtil videre sagt, at han ikke aner, hvor børnene er blevet af, og at ”det kunne ske for enhver”.
Der er sat plakater op med billeder af de små, og politiet beder alle, der mener at have informationer, der kan være med til at opklare sagen, om at kontakte politiet omgående.
Kan måske også interessere dig
Valencia-præsidenten Carlos Mazón træder tilbage
VIDEO: Carlos Mazóns lange frokost med den kvindelige journalist, lige inden 229 mennesker døde, blev hans Waterloo.
Turbulens ikke så farligt, som det føles - Spaniensmester i æg - Bestod efter 961 forsøg
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Jul for fuld skrue - også i sparetider
VIDEO: Julelys i Spanien er en verden for sig, og selvom der er energikise og sparekrav, skal der stadig julehygges.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















