Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

By smider bøssehader-biskop på porten

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 17/05/2012 - 11:37

Samfund og Politik


Biskoppen i Alcalá de Henares er kommet i stærk modvind efter en tv-transmitteret prædiken, hvor han kom med nedladende udtalelser om homosek...

Biskoppen i Alcalá de Henares er kommet i stærk modvind efter en tv-transmitteret prædiken, hvor han kom med nedladende udtalelser om homoseksuelle. Han står nu til at miste sit job.


Langfredag transmitterede La 2 TV en prædiken fra Alcalá de Henares. Under prædiken kom biskoppen med flere verbale angreb mod de homoseksuelle.

 

Alcalá de Henares ligger øst for Madrid


Juan Antonio Reig Plas ord:

- Disse mennesker, der har så mange ideologier, og er ikke særligt godt orienteret om den menneskelige seksualitet. Fra de er børn, føler de sig fejlagtigt tiltrukket af personer af samme køn. For at bevise for sig selv, at de er homoseksuelle, tager de på mande-natklubber, hvor de finder helvede.


Prædiken medførte efterfølgende stor debat på Twitter, hvor langt de fleste var enige om, at biskoppen var ufrivillig komisk. Flere mente endda, at biskoppen selv havde sin gang i de homoseksuelle kredse.


Virker selv homoseksuel

- Biskoppen mangler kun at give os adresserne på disse mande-klubber og en brochure. Han ved tydeligvis, hvad han taler om, skrev en bruger blandt andet.
En anden mente, at kirken havde brug for nye manuskriptforfattere, mens andre ærgrede sig over, at deres skattepenge var med til at betale biskoppens løn.

 

Ulve-biskoppen i sine fåreklæder


Dømt ude

Desværre for biskoppen var de mange latterliggørelser på Twitter ikke straf nok i sig selv. Den store opmærksomhed på sagen, har nu fået Alcalá de Henares-byråd ind i sagen.


På et rådsmøde i går stemte 15 af 27 medlemmer for, at biskoppen ikke længere skulle have lov at prædike fra byens kirke, da hans udtalelser havde skadet byens omdømme.


For sent

Efter byrådets beslutning forsøgte biskoppen sig med en form for undskyldning, hvor han blandt andet sagde, at alle mennesker fortjener respekt – uanset deres seksualitet, og at ingen institution kan gøre sig til dommer over bestemte befolkningsgrupper.


Han henviste dog samtidig til de ukrænkelige, grundlæggende menneskerettigheder til religionsfrihed, og sin ret til at sige, hvad han mener.


Byrådet gav dog ikke meget for denne undskyldning, og dermed kan biskoppen så småt begynde at se sig om efter et nyt job. Om der er ledige stillinger på mande-klubben, vides ikke.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.