Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Stewardesser smider tøjet for syge børn

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 03/11/2011 - 11:00

Sundhed & sygdom


Så er Ryanair atter klar med udgivelsen af selskabets årskalender, hvor bikiniklædte stewardesser er blikfang. En kalenderudgivelse der støt...

Så er Ryanair atter klar med udgivelsen af selskabets årskalender, hvor bikiniklædte stewardesser er blikfang. En kalenderudgivelse der støtter børn med en uhyggelig hudsygdom, men som også skaber stor debat i luftfarten og hos kvindebevægelserne – ikke mindst.


Siden 2008 har Ryanair hvert år udgivet en kalender, og i den periode har det irske lavprisflyselskabs kabinepersonale indirekte doneret 500.000 euro til velgørenhed.


Overskuddet fra 2012-kalenderen ventes at blive 100.000 euro, og det går til den irsk/spanske organisation DEBRA, der hjælper personer med hudsygdommen Epidermolysis Bullosa.

 

2012-kalenderens forside


Det er ansatte i Ryanairs kabinebesætning, der frivilligt har lagt krop til fotos i kalenderen, ligesom det også er dem, der har valgt den velgørenhedsorganisation, der skal have overskuddet fra salget af kalenderen.

Til 2012-udgaven har omkring 400 velgørenhedsorganisationer i hele Europa ansøgt om et samarbejde med Ryanair om årets kalender.


Hjælper børn

DEBRA er en organisation, der hjælper mennesker med hydsygdommen Epidermolysis Bullosa. Det er en fælles betegnelse for en række sjældne arvelige hudsygdomme som viser sig ved, at der dannes blærer og sår i hudens forskellige lag. Der findes forskellige typer af sygdommen. Der forekommer derfor variationer af symptomer og forløb, ligesom behandling og plejen er forskellig fra den ene type til den anden.

 

En lille dreng med den uhyggelige sygdom

 

DEBRA forventer, at overskuddet fra kalenderen skal anvendes til at tilbyde 50 familier, med sygdomsramte børn, rejser til særlige behandlingsklinikker i Spanien.


Kalenderen trykkes i 10.000 eksemplarer, som Ryanair sælger for 10 euro per styk  - dels i Ryanair-flyene og dels på selskabets hjemmeside.
 

Vil du vide mere om sygdommen?

DEBRA i Danmark

Debra i Spanien
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.