SMS-regning på 1674€
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 11/01/2011 - 11:33
Penge & Forbrug
En mand er blevet opkrævet 1674 euro for at have sendt 1170 sms'er i løbet af en måned. En træls regning - specielt, hvis man ikke mener...
En mand er blevet opkrævet 1674 euro for at have sendt 1170 sms'er i løbet af en måned. En træls regning - specielt, hvis man ikke mener, det har hold i virkeligheden.
Regningen er nu blevet indleveret til forbrugerkontoret i Castellón, hvor abonnenten har sin bopæl. De mange sms'er er blevet sendt til forhøjet tarif over Bongiornos serviceydelse, men abonnenten hævder i sin klage, at han aldrig har bedt om Bongiornos service.
Forbrugerkontoret mener, at der kan være tale om en fejl, eller snyd fra telefonselskabernes side og opfordrer borgerne til at indgive en klage, hvis de har mistanke om, at der sker uregelmæssigheder i opkrævningerne fra telefonselskaberne.
Abonnenten venter nu på en afgørelse, men har indtil videre pure nægtet at betale regningen.
På Elmundo.es har historien fået adskillige kommentarer fra spaniere, og efter alt at dømme, er der ikke tale om et enkeltstående tilfælde. Flere brugere beskriver, hvordan de har oplevet lignende med netop Bongiornos ”service”.
Har du oplevet noget lignende, så del gerne din historie i kommentarfeltet under denne artikel.
Kan måske også interessere dig
Slutspil for EU’s gigantfond Next Generation
Hvilket udbytte har Spanien fået af pandemiens stjerneprogram?
Hvorfor er Ceuta en spansk by?
INDSIGT: Tag med på en historisk rejse med byens officielle krønikeskriver.
Skønhed, kærlighed og rigdom
Magiske kræfter gør Sankt Hans i Spanien til noget helt særligt. Gå baglæns i havet, skriv sedler og hop over bål. Overtro og skikke lever i bedste velgående.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















