Snyder med lufthavne
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 18/06/2012 - 12:08

Turisme
Lad dig ikke snyde, når det gælder lavprisflyselskabernes tilbud om billigrejser til europæiske storbyer. Mange gange lander flyet nemlig i s...
Lad dig ikke snyde, når det gælder lavprisflyselskabernes tilbud om billigrejser til europæiske storbyer. Mange gange lander flyet nemlig i små lufthavne så langt væk fra det planlagte feriested, at det koster en mindre formue at komme til og fra byen.
Selv om det er fristende at falde for små priser, så gælder det om at være varsom, når man falder for en billig flyrejse.
Dagbladet ABC har kikket nærmere på de mest populære lavprisflyselskaber, og konkluderer, at der bliver sparet meget i lufthavns-afgifterne, når selskaberne vælger de små lufthavne. Prisen betaler den rejsende oven i flybilletten, som på den måde kan blive lige så dyrt eller endnu dyrere, end hvis man havde købt hos et konkurrerende selskab.
Men hvorfor opdager kunden ikke den lange afstand mellem lufthavnen og deres bestemmelsessted? Fordi selskaber bruger vildledende navne for lufthavnene.
150 km. væk
Et af de grove eksempler er hentet fra Frankrig, hvor et flyselskab annoncerer med flybiletter til Paris-Vatry Disney lufthavnen. Her kunne man fristes til at tro, at det er i nærheden af Paris eller Disney – men det er langt fra tilfældet.
Den rejsende skal tage tog, bus eller taxi for tilbagelægge de 150 km., der er til Paris, eller 112 km. til Disneyland.
Andre eksempler er München Memmingen Lufthavn der trods sit navn ligger 112 kilometer fra München, Hahn Lufthavnen i Frankfurt, der ligger 110 km. udenfor byen eller Torp Lufthavnen uden for Oslo, der ligger 110 km. fra den norske hovedstad.
I Spanien ser situationen ikke så slem ud, eftersom stort set alle lufthavne ligger relativt tæt ved landets storbyer. Det gælder for Barajas Lufthavnen i Madrid, der ligger 15 km fra centrum af hovedstaden, El Prat i Barcelona, der ligger 18 km fra centrum eller Manises i Valencia, hvor der er 8 km. til byens centrum.
Liste over afstande til snydelufthavnene
París-Vatry (Disney) – 150 Km fra centrum af París og 112 Km fra Disneyland Paris
Múnich West (Memmingen) – 112 Km
Oslo (Torp) 110 Km
Frankfurt (Hahn) 110 Km
Federico García Lorca Granada-Jaén 106 km fra Jaén men kun 17 km fra Granada
London (Oxford) 97 Km
Stockholm (Skavsta) 95 Km
París (Beauvais) 88 Km
Dusseldorf (Weeze) 80 Km
Londres (Stansted) 64 Km
Londres (Southend) 64 Km
Tokyo (Narita) 60 Km
Glasgow (Prestwick) 51 Km
Kan måske også interessere dig
Mallorcas restauranter slår alarm: Indtægter styrtdykker med op til 20 procent
Flere turister, men færre penge over disken, og branchen frygter en dominoeffekt på økonomien.
INDSIGT: Sådan fungerer Red Eléctrica, der er rygraden i det elektriske system i Spanien
Red Eléctrica styrer over 45.000 kilometer højspændingsledninger, der løber gennem Spanien, og er den eneste operatør og transportør af energi.
Amigos-tur til Kubrick i hovedstaden
WEEKEND: For et par uger siden skrev vi en artikel om en særudstilling i Madrid, og det fik et par Amigos ud af starthullerne.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.