Spanien er Europas vaskemaskine
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 15/03/2013 - 12:28
Krimi og katastrofe
Spanien kaldes for en slags arnested, når det handler om hvidvaskning af penge i Europa. Det rapporterer gruppen ”International Strategi for ...
Spanien kaldes for en slags arnested, når det handler om hvidvaskning af penge i Europa. Det rapporterer gruppen ”International Strategi for Narko Kontrol” fra det amerikanske udenrigsministerium.
Ifølge rapporten er der tale om omfattende hvidvaskning af aktiviteter relateret til skatteunddragelse, terrorfinansiering, narkotikahandel og anden organiseret kriminalitet. Med Spanien i centrum bliver der pumpet ulovlige midler ind i det globale finansielle system, fremgår det af dokumentet.
Trods krisen i byggeriet, er boliger i turistområderne i den sydlige og østlige del af landet sølet til i sorte penge, og det er især her kriminelle grupper investerer deres indtjening. Derudover ender de ulovlige narkopenge hovedsageligt inden for servicefag, kommunikation, bilbranche, kunst og finansverdenen.
Transit-land for narko
I rapporten bliver det også bemærket, at Spanien fortsat er en vigtig mellemstation for narkotika fra Mellemamerika, Sydamerika og Nordafrika.
USA anerkender dog den spanske regerings indsats over for bekæmpelse af organiseret kriminalitet, narkotikahandel og hvidvaskning af penge, hvilket har ført til et fald i den økonomiske kriminalitet i løbet af de seneste fem år.
Men selv om Spanien forsøger at bekæmpe landets sorte økonomi med øget skattekontrol og hårde bøder, konstateres det i rapporten, at der er ”voksende bekymring over konsolideringen af narkotikanetværk i Latinamerika og Vestafrika."
Kan måske også interessere dig
Valencia-præsidenten Carlos Mazón træder tilbage
VIDEO: Carlos Mazóns lange frokost med den kvindelige journalist, lige inden 229 mennesker døde, blev hans Waterloo.
Sådan ser Europas første 5G-satellitkonstellation ud ledet af Spanien
Virksomheden Sateliot har indviet det første udviklingscenter i Barcelona for 5G-nanosatellitter på kontinentet.
Tag med til maurisk/kristen fest - der kommer virkelig gang i den!
VIDEO: Spændende program med underholdning for alle.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















