Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Spanien nedlægger Frankrig

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 19/09/2011 - 12:30

Sport & hobby


Mange anklager tyrefægtning for at være en ulige kamp. Og det var det på nærmeste også, da Spanien spiddede Frankrig i Davis Cup semifinale...

Mange anklager tyrefægtning for at være en ulige kamp. Og det var det på nærmeste også, da Spanien spiddede Frankrig i Davis Cup semifinalen i Córdoba. Samtidig vandt Spanien en overbevisende sejr over Frankrig i Europamesterskabet i basketball.

 

En fantastisk stemning i arenaen


Dag 1

Fredag startede semifinalen i den festligt dekorerede tyrefægter-arena. Grusbanen var i perfekt stand, selvom den måtte fejes og vandes tit i det 35 grader varme vejr.

I den første kamp mødte Rafael Nadal franske Richard Casquet, som han nedlagde med sæt-cifrene 6-3, 6-0 og 6-1. Det var en utrolig velspillende verdens to'er.

Så var David Ferrer klar på banen mod Gilles Simon, og den 29-årige bundsolide spanier gjorde det næste lige så godt: 6-1, 6-4 og 6-1.

 

Nadal i topform


Dag 2

Det blev lørdag og double-kampen skulle spilles. Spaniens Davis Cup-kaptajn, Albet Costa, spillede mod Feliciano Lopez og Fernando Verdasco mod Jo-Wilfried Tsonga og Michael Llodra.

Den kamp blev til gengæld den omvendte afklapsning, som spanierne tabte så pinligt som 1-6, 2-6 og 0-6. En pinlig affære for de to spaniere, som på det nærmeste ikke kunne finde ud af noget som helst.


Dag 3

Egentlig skulle Rafael Nadal søndag have spillet den første kamp mod Gilles Simon, men bagude 1-2 valgte den franske kaptajn Guy Forget at udskifte verdens nr. 11 med Jo-Wilfried Tsonga, der er nr. 10 på verdensranglisten.

 

Franske tilskuere fyldt med håb: må den bedste vinde...

 

Spaniens finaleplads lå nu i Nadals hænder og han leverede også en sikker sejr over den hårdtslående Tsonga med cifrene 6-0, 6-2 og 6-4. I første sæt var Tsonga chanceløs og begik stribevis af fejl. Først da han senere i kampen begyndte at gå til nettet blev kampen mere lige.

Men der var på intet tidspunkt tvivl om, hvem der ville vinde kampen.

 

Efter den spanske sejr var en realitet, blev det besluttet at spille sidste kamp bedst af tre sæt – i stedet for bedst af fem, som i de foregående kampe.
Fernando Verdasco fik chancen for oprejsning mod Richard Casquet og det lykkedes for ham med en flot sejr på 6-2, 6-1.

 

Den 2-4 december skal Spanien spille finalen mod Argentina, der besejrede Serbien med 3-2. Både verdens-etteren Novak Djokovic og Janko Tipsarevic måtte trække sig med skader i de to sidste kampe.

 

Finalen ventes at finde sted i Madrid eller Valencia. Det afgøres indenfor de næste 14 dage.
 

 

Europamestre i Basketball

Spanien vandt en sikker sejr under søndagens finale mod Frankrig i Lithauen.

 

Kamp til stregen

 

Landsholdet med brødrene Pau og Marc Gasol i topform vandt det spansk-franske opgør 98-85 efter en intens kamp. Spanierne dominerede gennem hele kampen.

 

En meget glad Pau Gasol kysser guldmedaljen

 

Basketball-landsholdet fik for anden gang i træk guldmedalje ved EM og modtog en ekstra gevinst. EM-guldmedaljen giver nemlig direkte adgang til de olympiske lege i London næste år.

 

Kronprins Felipe var til stede og fejrede sejren sammen de mange tusinde tilrejsende spaniere

 

Værdig hyldest

Den spanske trup landede tidlig mandag morgen i Barajas lufthavnen og satte senere kurs mod præsidentpaladset La Moncloa. Premierminister José Luis Rodríguez Zapatero vil, ligesom alle andre, takke spillerne for den enestående indsats.

 

Et billede siger mere end tusind ord

 

Senere i dag vil landsholdtruppen modtage endnu flere tilråb og roser på Plaza de Callado. Mange tusinde fans hylder guldvinderne for deres upåklagelige præstationer under EM.

 

Meget glade, og meget trofaste fans

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.