Spanien som Europas lokomotiv: Derfor overhaler spansk økonomi naboerne

Med en vækst, der er dobbelt så høj som gennemsnittet i eurozonen, er landet gået fra at være "Europas syge mand" til at være kontinentets økonomiske lokomotiv.

Ved indgangen til 2026 viser de seneste tal fra både EU-Kommissionen og OECD en klar tendens: Spanien buldrer frem. Hvor eurozonen som helhed forventes at vokse med beskedne 1,0-1,2 %, lander den spanske vækst for 2025 på over 2,7 %, og prognoserne for 2026 peger på en fortsat solid fremgang omkring 2,2 %.

Det er en bemærkelsesværdig bedrift for et land, der for et årti siden kæmpede med efterveerne af en ødelæggende finanskrise. Men hvad ligger der bag dette "spanske mirakel"?

De tre vækstmotorer

Eksperter peger på tre afgørende faktorer, der har løftet Spanien fri af den europæiske træghed:

Turismens genfødsel og diversificering: Turismen har ikke blot nået niveauerne fra før pandemien; den har overgået dem. Men vigtigst er det, at Spanien er lykkedes med at tiltrække turister med højere købekraft, hvilket har øget indtjeningen per besøgende markant.

EU's genopretningsmidler (NextGenerationEU): Spanien har været en af de mest effektive nationer til at kanalisere de milliarder af euro fra EU ind i konkrete projekter. Særligt investeringer i grøn energi, digitalisering af små virksomheder og modernisering af industrien bærer nu frugt.

Energi-uafhængighed: Spanien har satset massivt på sol- og vindenergi. I en tid med globale energispændinger har dette givet de spanske virksomheder en konkurrencefordel i form af lavere og mere stabile energipriser sammenlignet med f.eks. tysk sværindustri.

Arbejdsmarkedet: Fra akilleshæl til styrke

Historisk har Spanien altid været synonym med tårnhøj arbejdsløshed. Selvom tallene stadig er højere end i Nordeuropa, er de på vej ned i et historisk tempo. Arbejdsløsheden forventes i 2026 at falde mod 10,2 % – det laveste niveau i to årtier.

Vigtigst for de spanske familier er dog reallønsfremgangen. Efter flere år, hvor inflationen åd lønstigningerne, ser vi nu i 2026, at inflationen er stabiliseret omkring 2 %, mens lønningerne fortsætter med at stige. Det har sat gang i det private forbrug, som nu er den primære drivkraft i økonomien.

Befolkningstilvækst og indvandring

En ofte overset faktor i den spanske succes er demografien. Mens lande som Italien og Tyskland kæmper med en skrumpende arbejdsstyrke, har Spanien oplevet en nettoindvandring af arbejdskraft. Dette har ikke blot holdt hånden under byggebranchen og servicefaget, men har også øget det samlede skatteprovenu og bidraget til at holde pensionssystemet flydende.

Skygger på solskinsøkonomien

Selvom tallene er prangende, advarsler økonomer mod overmod. Spanien har stadig en enorm offentlig gæld (over 100 % af BNP), og ungdomsarbejdsløsheden er fortsat en stor udfordring, selvom den er faldende.

Dertil kommer truslen fra USA. Hvis Donald Trumps varslede toldmure bliver en realitet, kan det ramme den spanske eksport af biler og fødevarer hårdt. Men som situationen ser ud i dag, er der ingen tvivl: Spanien har genopfundet sig selv og fører an i det europæiske felt.

Fakta om Spaniens forspring i 2026

• BNP-vækst (2025/26): Spanien: ~2,7 % | Eurozonen: ~1,1 %
• Inflation: Stabiliseret omkring 2,0 %.
• Arbejdsløshed: Prognose på 10,2 % (laveste siden 2008).
• Top-sektorer: Vedvarende energi, teknologi-tjenester og luksusturisme.

Spanien contra resten af Europa

Overblik over, hvor markant det spanske forspring reelt er i forhold til de øvrige europæiske stormagter (Prognoser 2025-2026).

Tallene herunder viser de seneste estimater for de vigtigste økonomiske indikatorer. Det bliver her tydeligt, hvorfor økonomer kalder Spanien for "Europas lokomotiv" i 2026.

Tre vigtige konklusioner fra tallene:

Vækst-gabet: Spanien vokser næsten ni gange hurtigere end Tyskland og mere end dobbelt så hurtigt som gennemsnittet i Eurozonen. Det skyldes især, at Spanien er mindre afhængig af russisk gas og kinesisk eksport end de nordlige naboer.

Inflations-kontrol: Spanien har formået at bringe inflationen ned på det magiske mål på 2,0 % hurtigere end de fleste. Det giver de spanske forbrugere mere luft i budgettet og understøtter det private forbrug.

Arbejdsløshedens paradoks: Selvom Spanien stadig har den højeste arbejdsløshed i tabellen, er det også her, den største forbedring sker. Faldet fra over 15 % for få år siden til 10,2 % i dag er den hurtigste jobskabelse i EU.

Hvis denne tendens fortsætter, vil Spanien inden for det næste årti kunne overhale lande som Italien i BNP per indbygger (målt på købekraft). Det er et historisk skifte i den europæiske magtbalance, hvor de sydlige økonomier ikke længere ses som en klods om benet, men som selve lokomotivet.