Spanien tredobler forventet vækst
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 30/01/2014 - 01:00
Samfund og Politik
Den Internationale Valutafond, IMF, har hævet sin prognose for udviklingen i den økonomiske vækst i Spanien i år fra 0,2 procent til 0,6 pro...
Den Internationale Valutafond, IMF, har hævet sin prognose for udviklingen i den økonomiske vækst i Spanien i år fra 0,2 procent til 0,6 procent. Ændringerne fremgår af den senest opdaterede udgave af World Economic Outlook.
Kun Storbritannien fik en større opjustering af den forventede vækst i BNP end Spanien, mens udsigterne for den japanske økonomi steg med med 0,4 procentpoint .
På et pressemøde i sidste uge sagde IMF's cheføkonom, Olivier Blanchard, at virkningerne af de finanspolitiske stramninger i de kriseramte økonomier nu er begyndt at give effekt, og at der er tegn på en konsolidering.
Men det var ikke lutter lagkage det hele. Blanchard understregede nemlig, at situationen i Sydeuropa fortsat er bekymrende, og at opsvinget er meget svagt.
IMF's optimistiske skøn for den økonomiske vækst i Spanien er dog bedre end Europa-Kommissionens prognose, som er på 0,5 procent for i år – altså 0,1 procent lavere.
Lige så langsom som Italien
På trods af udsigten til en en tre-dobbelt stigning i væksten, ligger væksttempoet i Spanien fortsat blandt de laveste for EU's store økonomier sammen Italien, hvor BNP også forventes at stige med sølle 0,6 procent.
Heller ikke til næste år er der grund til nogen særlig optimisme. Her forventer IMF, at væksten i Spanien kommer til at ligge på under én procent, men det er dog også en forbedring på 0,5 procentpoint i forhold til rapporten i oktober.
Kan måske også interessere dig
Gyseren i Texas: Spaniens og Frankrigs kæmp om pladsen i VM-finalen
Xenofobisk skandale skygger for VM-brag: Tidligere premierminister Mariano Rajoy lægger sig ud med hele Frankrig.
LA VUELTA: Xeraco - Xeracos signaturret - Xeracos signaturret - Hvem serverer den bedste fideuà? - (åben for alle)
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Gør som Dalí og besøg verdens smukkeste by i marts
Salvador Dalí tog aldrig fejl af skønhed. Den surrealistiske mester erklærede Cadaqués for at være den smukkeste by i verden.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















