Lidt genialt: Spaniens svar på Trumps toldsatser
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 08/05/2025 - 10:06

Samfund og Politik
“Vores værdier er ikke til salg, men det er vores produkter”
Med sloganet “Vores værdier er ikke til salg, men det er vores produkter” opfordrer denne kampagne spanierne til at støtte lokale produkter og tjenester. Samtidig formidler regeringen gennem dette budskab en appel til ro og en fast holdning med støtte til samfundet.
I en hyper forbundet verden, hvor teknologi har nedbrudt geografiske barrierer og forkortet afstande, er internationale handelsrelationer blevet en grundpille for økonomisk vækst. Disse relationer muliggør ikke kun udveksling af varer og tjenester, men bidrager også med viden, innovation og kultur.
At etablere solide handelsbånd er afgørende for at drage fordel af de muligheder, det globale marked tilbyder. Imidlertid udsætter den amerikanske præsident Donald Trumps toldpolitik den etablerede strøm af handelsudvekslinger og de globale økonomiske mekanismer fra de seneste årtier, for risiko.
For at imødegå denne udfordring har Spanien i månedsvis arbejdet i tæt samordning med EU. Regeringen forsøger at opnå en aftale, hvor der findes fælles punkter, der kan forhindre, at situationen forværres. Gennem kampagnen forsøger man også at formidle ro og en fast loyalitet til det spanske samfund.
Fremhæver spanske produkter
Kommunikationskampagnens udfordring består i at være klar og direkte uden at konfrontere eller angribe, men i stedet understrege den kvalitet, der findes i landet. Spanien har en dynamisk økonomi, der satser på global sammenhængskraft og reguleret, åben handel. Derfor handler det om at opfordre til lokalt forbrug - både spansk og europæisk - uden at falde i protektionisme eller skabe yderligere spændinger.
Spanien er den fjerde største eksportør af fødevarer i EU og den syvende største i verden. Desuden rækker værdien af spanske fødevarer længere end deres pris, da de symboliserer prestige og kvalitet og nyder stor anerkendelse på de internationale markeder. Gennem denne kampagne forbindes landets værdier med noget så konkret som sine mest typiske produkter – fra skinke til olivenolie, bælgfrugter og vine.
Vores værdier er ikke til salg, men det er vores skinker fra landsbyerne og vores vine
Spanske varer skaber merværdi og bidrager til social sammenhængskraft. Deraf opstår behovet for at satse på vores fødevarer, landbrugsprodukter og fiskeriprodukter, da de hjælper med at styrke lokale økonomier, bevare traditioner og fremme en mere ansvarlig fremtid for kommende generationer.
For en retfærdig, gennemsigtig og kvalitetsbaseret handel
Med konceptet sigtes der mod at understrege den modsatte relation, som værdier og produkter typisk har til salgsidéen. Samtidig sættes der grænser for og understreges, at ikke alt kan sættes til salg – især ikke spaniernes og europæernes principper og rettigheder.
Kampagnen giver dog også klart udtryk af, at der er ting, man godt kan handle med, såsom produktionskapacitet og menneskelig opfindsomhed, som netop er til salg. Både Spanien og Europa, der deler fælles udfordringer, er åbne for at dele deres talenter, innovation og ekspertiser inden for nøglesektorer, mens de fremmer en retfærdig, gennemsigtig og kvalitetsdrevet handel. Derfor slutter kampagnen med et klart budskab: “Køb det, der er dit og forsvar det, der er vores” – en sætning, der opfordrer til at støtte produkter af spansk oprindelse og forsvare det europæiske.
Støtte i en usikker tid
Med disse sloganer forsøger kampagnen at give spanierne en følelse af støtte i den usikkerhed, der er opstået efter USA’s toldstigninger. Den understreger også, at den spanske premierminister fortsat forhandler for at sikre, at produktionssektoren og de hårdest ramte brancher kan håndtere situationen med så lidt skade som muligt, samtidig med at landets moderne og fremskredne værdier beskyttes.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.