Spaniens problem er magen til Danmarks

Regeringerne gør, hvad de kan, og oppositionerne er imod det hele. De finansielle markeders kollaps ændrede alle forudsætninger, og det er de siddende regeringer, der bliver ofrene ved de næste valg. Partierne sviner hinanden til, og vælgerne er ved at kaste op.

Debatindlæg af Torben Wilkenschildt – skriv din mening sidst i artiklen.

De finansielle markeders kollaps løb næsten alle regeringer over ende. Og i de fleste lande var det kollapset i boligboblen – eller andre investeringsobjekter – der fik økonomien til at bryde sammen.

Både i Spanien og Danmark fik boligpriserne og spekulations-objekterne lov til at himmelflugte, og de finansielle långivere fulgte med og gav lån i procenter af de handlede priser. Med andre ord bevilgede man fortsat fx 80 procent i lån, når låntager skulle køber en bolig, selvom boligprisen var skudt i vejret, og de 80 procent reelt altså pludselig udgjorde flere penge. Mange flere penge.

Bang!

Pludselig skete det. Boblen brast. Ejendomspriserne styrtdykkede sammen med de mange andre investerings- og spekulations-objekter. Værdierne fossede ud af samfundet. Milliarder, der er væk for evigt.

Enhver ansvarlig regerings- eller oppositionsleder, der vil sit land det bedste, burde på det tidspunkt have sagt: ”Hør, det her er ikke noget, vi kan klare alene. Det kræver så dybtgående indgreb i hele samfundet, at vi bliver nødt til at samle landets partier bredt, for at få hele befolkningens opbakning.” Opbakning til hævelse af pensionsalderen, nedsættelse af lønninger, vidtgående besparelser, osv.

Fodboldresultat: 318-0

Gennem tiden har der altid været sådan nogenlunde ligevægt mellem højre og venstre i både Spaniens Parlament og Danmarks Folketing.

Selvfølgelig havde det eneste rigtige været – da krisen viste sit grimme ansigt – at lave samlingsregeringer i begge lande. Indgå en pagt, der sikrede borgfred i et aftalt antal år, så partierne bag samlingsregeringerne kunne få fred til at koncentrere sig om at løse problemerne og sammen være kreative med holdbare, brede løsninger. I stedet for at partierne brugte størstedelen af deres ressourcer på at bekæmpe hinanden.

Ligesom det sker på fodboldbanen. Overvej lige, hvor mange mål, der ville blive scoret, hvis holdene var sammen og løb samme vej mod ét mål.

Magtsygen regerer

Men det blev stridigheder og magtkampe frem for løsninger og kreativitet. Og jeg er sikker på, at de fleste borgere i både Spanien og Danmark, er ved at kaste op over at høre på de to landes politikere håne deres modstandere.

Og vælgerne har ikke andre valg end at tro, de andre kan gøre det bedre.

Naivt er det nok at håbe på, at samarbejder over midten kan lade sig gøre. Det er måske magtsyge og særinteresser hos politikerne, der har højere prioritet end at varetage landets tarv.

Der er trods alt ikke noget mere kedeligt end en fodboldkamp, der ender 0-0

Din mening? Skriv den herunder i kommentarfeltet