Spaniens smukke og sære fester

PrintPrint Share this
WEEKEND: Det er ikke en børnefødselsdag, der er stukket af. Det er bare en festival... Vi ser på nogle af landet særeste traditioner.

Spanierne er blandt Europas bedste, når det kommer til at give los til fester. Og det er ikke altid efter den sikre model med drinks, disko og natklubber. Vand, vin, blomster, tomater og endda rotter og olie kan danne rammen om spanske festligheder. 

 

Tilgængelig for alle

 

Det er ikke en bestemt region, der har tabt småkagerne og holder mærkelige festivaler. Som du kan se på kortet, ligger de godt spredt.

 

Vin i nord, vand i syd og planter i øst. Mulighederne er mange

 

Den første festival vi ser nærmere på, er en af de mere uskyldige. 

 

Fiesta del Agua y del Jamón

Fra midnat til klokken et flyder vandet i Lanjarons gader

 

Den 23. juni afholdes den årlige festival i Lanjaron i Granada. Festivalen appellerer især til børn og barnlige sjæle, for dette arrangement er ubestridt Spaniens største vandkamp. Både lokalbefolkningen og mange udefrakommende deltager i begivenheden, der kun varer i en enkelt time. Fra midnat til klokken et, er gaderne fyldt med folk, der er tungt bevæbnet med vandpistoler, spande og balloner.

 

Festivalen topper omkring midnat, men der er heller ikke stille om dagen

 

Hvis du gerne vil opleve en af Spaniens mange mærkelige festivaler, men samtidig har dit tøj kært, er denne festival noget for dig. Det er faktisk det eneste arrangement, vi har med på listen, hvor du kan risikere, at dit tøj er renere, efter festlighederne har været på deres højeste.

 

La Batalla de Flores

Paseo de la Alameda efter "Slaget"

 

Batalla de Flores er uden tvivl den smukkeste af de tematiserede festivaler på listen. Den finder sted som den sidste begivenhed af Feria de Valencia i juli, og det foregår i hjertet af Valencia; op og ned ad Paseo de la Alameda. Publikum får først mulighed for at se en parade af store, flotte, blomsterdekoredede vogne, før de selv bliver en del af begivenheden.

 

Batalla de Flores kan løst oversættes til "blomsterslaget", og det er også, hvad det ender med. Omend en hyggeligt slag. Luften bliver tyk af blomster, der ryger gennem luften mellem publikum, og dem der har været en del af paraden. Ofte har paradedeltagerne ketchere, som de kan slå til blomsterne med.

 

Et blomster-bombardement kræver selvfølgelig en form for forsvar

 

Når det hele er overstået, er Paseo de la Alameda dækket til af blomster.

 

La Batalla del Vino

En ældre herre laver en "miss wet wine-shirt"

 

Hvis blomster er for rosenrødt for dig, kommer der her et blodrødt alternativ: La Batella del Vino i byen Haro i La Rioja den 29. juni. Som navnet antyder, er det en kæmpe stor vin-kamp. Der er faktisk ikke meget forskel fra en almindelig vandkamp, hvilket også har sin egen festival, som tidligere nævnt. Spande, vand/vin-pistoler og balloner er meget populære under La Batella del Vino. Disse ting er også nødvendige, hvis du vil overleve slaget.

 

De fleste er klædt i hvidt - altså før kampen går i gang

 

Selve vinkampen foregår lidt uden for byen på en bjergside, men den fortsætter også ind mod Haro. Inde i byen bliver der dog ikke kastet meget med vin længere. Her bliver der spillet musik og danset.

 

En lille advarsel: Hvis du bevæger dig ud af byen, er du lovløs og et legitimt mål. Der er ikke noget, der hedder tilskuer.

 

La Tomatina

Det er muligt at bade i tomatsovs ved La Tomatina

 

La Tomatina i Buñol er en af de mest berømte af Spaniens mange sære festivaler. Den får ofte sendetid i dansk tv, som et af de hyggelige indslag, der kører i slutningen af tv-avisen, mens der kommer rulletekster. Det er da også de færreste mennesker, der kan se på en gigantisk tomat-kamp uden at trække på smilebåndet.

 

La Tomatina går i al sin enkelhed ud på, at bystyret i Buñol læsser mange ton tomater af inde i centrum, og så bliver der ellers kastet tomater på venner og fremmede, til gaderne sejler i tomatsovs.

 

Festivalen er blevet så populær, at man nu skal købe billet på forhånd

 

Det hele startede i 1945, da en gruppe unge mænd blev frustrerede over, at de ikke kunne være med i en parade. Og deres, meget naturlige, reaktion var, at angribe paraden med tomater. De gentog begivenheden året efter, og i 1950 blev det allerede betragtet som en tradition. Siden har begivenheden været forbudt i flere omgange, men hver gang har et folkekrav genoplivet La Tomatina.

 

Den sidste milepæl i La Tomatinas historie var i 1980, hvor byrådet tog ansvaret for at arrangere festivalen. Og sådan har det været lige siden.

 

Der er dog mange andre festivaler rundt omkring i Spanien, og de er ikke mindre ulækre end vin- og tomatkamp. De er meget værre.

 

Dem kan du læse om her

 

God kamp og god weekend!

 

 

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque