Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Spansk kaptajn for Europa

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 19/01/2011 - 11:25

Sport & hobby


Nu kommer Europa under spansk kontrol – i hvert fald i golfens verden. Den professionelle golfspiller José María Olazábal er udnævnt til k...

Nu kommer Europa under spansk kontrol – i hvert fald i golfens verden. Den professionelle golfspiller José María Olazábal er udnævnt til kaptajn for det europæiske Ryder Cup hold.

 

Holdet skal fra den 28. til 30. september 2012 forsvare Ryder Cup-mesterskabet mod det amerikanske hold på Medinah Country Club i staten Illinois. I 2010 gik sejren til Europa ved den prestigefyldte turnering i Irland. Det er den eneste turnering, hvor de professionelle udelukkende kæmper om ære og værdighed – der er med andre ord ingen penge på spil.

 

José María Olazábal er en af Spaniens mest anerkendte golfspillere. Han har været professionel golfspiller siden 1985 og har vundet 23 turneringer på den europæiske tour.

Den nye kaptajn trækker på sine mange erfaringer, når han skal lede det europæiske hold. Han har som spiller været med på Ryder Cup-holdet ikke færre end syv gange og har de sidste to gange - i 2008 og 2010 - været vicekaptajn under ledelse af henholdsvis Severiano Ballesteros og Colin Montgomerie.

 

- Jeg tager udnævnelsen som belønning for mange års tro tjeneste, siger han.

 

De seneste år har den 44-årige golfspiller holdt lav profil rent spilmæssigt, men ikke med sin gode vilje. En kronisk rygskade tvang ham nemlig til at bruge mere tid på genoptræning end golfspil.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.