Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Spansk luksus hitter

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 05/12/2011 - 10:33

Penge & Forbrug


Samtidig med at tusinder bliver sat på gaden, fordi de ikke kan betale husleje, sætter salget af luksusboliger i Spanien ny rekord.

Samtidig med at tusinder bliver sat på gaden, fordi de ikke kan betale husleje, sætter salget af luksusboliger i Spanien ny rekord.

Salget af luksusboliger vil i år ende på omkring 4,5 milliarder euro, hvilket er 25 procent mere end året før. Hovedparten af luksusboligerne er blevet solgt i Madrid, Barcelona og Marbella.

 

Ny rekord næste år

Repræsentanter for ejendomsbranchen kræver, at landets nye konservative regering gør mere for at markedsføre spansk luksus til omverdenen.

 

- Spanien har masser af luksus, som kan eksporteres. Hovedparten af vores kunder er investorer og velhavende udlændinge, som er på udkig efter en luksusbolig under sydens sol, siger Cristina Martín, der er administrerende formand for foreningen af spanske luksusboliger, La Asociación Española del Lujo Luxury Spain, til gratisavisen 20minutos.

 

Cristina Martín vurderer, at salget at luksusboliger næste år vil sætte ny rekord – på trods af den globale finanskrise.

 

Mad og mode også i fremgang

Også inden for hotelbranche, gastronomi, mode og skønhed har afsætningen af spanske luksusprodukter været stigende. Martín mener, at Spanien er på vej frem i internationale velhaverkredse, som hidtil kun har haft kig på udbuddet i Frankrig og Italien.

 

Ifølge rådgivningsfirmaet Bain & Company vil der på det internationale 'luksus-marked' i år blive omsat for 191 milliarder, hvoraf det betydningsfulde kinesiske marked står for ca. 20 procent.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.