Spansk minister i Horsens
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 06/06/2012 - 12:10
Vejr og natur Samfund og Politik
Spanske ministre er ikke ligefrem vant til at tage på arbejde i gummirøjser og regnfrakke på en junidag, men sådan er virkeligheden i en lun...
Spanske ministre er ikke ligefrem vant til at tage på arbejde i gummirøjser og regnfrakke på en junidag, men sådan er virkeligheden i en lunefuld dansk sommer.
Den spanske Landbrugsminister, Miguel Arias Cañete, måtte da også bøje sig for det danske vejrlig og trække regnjakken på, da EU's landbrugsministre mandag og tirsdag var samlet i Horsens for udvikle idéer under utraditionelle debatformer i en grøn tænketank.
Den danske Fødevareminister, Mette Gjerskov, som for tiden er formand for sine europæiske kolleger, håber at kunne sætte skub i kreativiteten.
Kreativ politik
- Med landbrugspolitikken som fælles platform skal vi lægge hovederne i blød for at udtænke de bedste modeller for en grøn omstilling af landbrugspolitikken og landbrugets økonomi. Det er nemlig ikke længere godt nok at gøre, som vi plejer, sagde hun forud for mødet.
Målet er, at et grønnere og mere innovativt landbrug skal kunne bidrage til at trække Europa ud af den økonomiske krise. EU's ministre fik også en del alternative oplevelser under den grå-tunge danske sommerhimmel.
Med traktor på Mandø
Vadehavsøen Mandø fik mandag mangedoblet sit indbyggertal på 34 personer, da ministre, embedsmænd, journalister og fotografer fra hele Europa indtog øen på en udflugt.
Med Fødevareminister, Mette Gjerskov, i spidsen trak hele holdet i afslappede vindjakker og grønne gummistøvler for at tilbagelægge den seks kilometer lange køretur på havbunden til Mandø. Ministerbilerne var denne gang byttet ud med den traktorforspændt Mandø-bus.

Holdet poserer foran Mandø bussen
Mette Gjerskov, som selv besøgte Mandø for første gang, var stolt over at kunne vise sine ministerkolleger den danske naturperle, der er et af verdens vigtigste vådområder med status af nationalpark.
Kan måske også interessere dig
Rekordstraf i Spanien: Lærer idømt 180 års fængsel for skjulte optagelser
Opsigtsvækkende domme i nyere tid inden for sager om krænkelser af privatlivets fred i Spanien.
Kærlighed, sangria og hårde kontanter: Derfor skal du tale om penge, før du gifter dig med en spanier
Uanset om du forelsker dig i den flotte receptionist eller smukke kvinde, så undgå det finansielle kulturchok før dit spanske drømmebryllup
Flydende lakrids og Den Korte Elevator
Før miniferiens sidste tur nappede vi en bette skarp til morgenmad.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.

















