Spansk popstjerne får Grammy igen
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 14/02/2011 - 11:21

Kunst & kultur
Popsangeren Alejandro Sanz modtog i nat en Grammy i kategorien årets bedste latinske popalbum for pladen 'Paraíso Express' ved en gall...
Popsangeren Alejandro Sanz modtog i nat en Grammy i kategorien årets bedste latinske popalbum for pladen 'Paraíso Express' ved en galla i Staples Center, Los Angeles.
Vinderen var selv til stede ved gallaen og gik på scenen for at modtage prisen efterfulgt af en langvarig klapsalve fra publikum.
Alejandro Sanz begyndte sin musikalske karriere i 1991 og er 20 år senere en af Spanien største popstjerner med internationale projektioner. Han har solgt over 20 millioner plader i ind- og udlandet, har vundet flere Grammy's og er jævnligt på verdensturné.
'Paraíso Express' kom på gaden i november 2009 med 10 rytmiske sange, som Alejandro Sanz selv har komponeret. Pladen strøg øjeblikkeligt til tops på hitlisterne i lande som Spanien og nabolandet Portugal, ligesom den gik som varmt musikalsk brød i flere sydamerikanske lande.
Her kan du en af melodierne fra vinderpladen:
På den amerikanske Bill Board med latinamerikanske sange nåede 'Paraíso Express' også til tops. De flotte placering skyldes ikke mindst, at den har en fantastisk duet mellem Alicia Keys og Alejandro Sanz, som også blev brugt til at lancere CD'en.
Grammy prisen kommer samtidig med, at Alejandro Sanz skifter pladeselskab. Efter 20 års samarbejde med Warner Music har han indgået kontrakt med Universal Music. Den næste udgivelse, som han nu er gået i studiet for at indspille, kan derfor blive en guldåre for det nye pladeselskab.
Kan måske også interessere dig
Sommerjazz på rådhusets tagterrasse vender tilbage
Tre fortryllende aftenunderholdninger i juni og juli i Fuengirola, Málaga.
UCO trænger ind i PSOE's hovedkvarter og Transportministeriet for at klone email-konti
Agenterne er også mødt op hos Adif og Transportministeriets vejdirektorats hovedkvarter.
Intet hav, men masser af vand, kyster og blå flag
Forfriskende sommerferie på et overraskende sted.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.