Spansk Tea-Party på vej
Skrevet af Pia Bruun, man, 08/11/2010 - 12:08
Samfund og Politik
En gruppe liberale borgere vil oprette en landsdækkende variant af det nydannede amerikanske parti, Tea-party. En af promotorerne, Juan Vicente Sa...
En gruppe liberale borgere vil oprette en landsdækkende variant af det nydannede amerikanske parti, Tea-party. En af promotorerne, Juan Vicente Santacreu, siger, at formålet er skabe en folkelig bevægelse, der skal give landet tilbage til borgerne.
”Vi vil have politikerne ned på et folkeligt plan, så de kan forstå, at vi ikke vil finde os i deres måde at forvalte landets interesser på”, siger han.
Santacreu går ind for national samling. Han kom sidste måned i pressen, efter at hans datter var blevet suspenderet fra en afgangseksamen, fordi hun havde lavet besvarelserne på castellansk og ikke på valenciansk.
Det spanske Tea-parti afholder sin første kongres den 27. november.
Det amerikanske moderparti startede som en ultra-konservativ protestbevægelse i USA i protest mod øget beskatning og den amerikanske regerings indsats for at støtte bankerne under finanskrisen. Partiet er utilfreds med Obamas sundhedsreform og Obamas forsøg på at indføre socialisme i USA.
Tea Party-bevægelsen har en løs forbindelse til det Republikanske Party, som på flere punkter er blevet radikaliseret af bevægelsen.
Ved midtvejsvalget i november blev flere republikanske kandidater, der fik opbakning af bevægelsen, indvalgt i Kongressen, men adskillige af bevægelsens profiler tabte i deres forsøg på at blive valgt.
Kan måske også interessere dig
Kinesiske milliarder redder og omdanner den spanske bilindustr
Fra lukningstruede fabrikker til elbilhub: Kinesiske giganter investerer massivt i Spanien.
Ugen set i bakspejlet
I denne artikel får du links til alle ugens nyheder.
Jungle med krystalklart vand og spændende historie
Spanien har sin helt egen Amazonas.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















