Spanske hvidløg og granatæbler mod kræft
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 20/10/2011 - 12:02

Sundhed & sygdom
Det er grønt, det feder ikke, og så er det godt for helbredet. Spanske forskere og sundhedseksperter er enige i, at hvidløg, granatæbler og ...
Det er grønt, det feder ikke, og så er det godt for helbredet. Spanske forskere og sundhedseksperter er enige i, at hvidløg, granatæbler og broccoli kan være med til at forebygge mod kræft.
Det kommer frem på den stor internationale frugt og grøntsags-messe Fruit Attraction, som afholdes i udstillingshallen Ifema i Madrid i weekenden. Her er 550 stande fra den spanske og udenlandske landbrugssektor, og ud over de mange boder med frugt og grønt bliver der også budt på nyt fra forskningens verden.
Nye undersøgelser af grøntsagernes særlige egenskaber viser, at det lilla-hvidløg (ajo Morado) fra Las Pedroñeras i Cuenca Provinsen bekæmper dannelse af bakterier, der kan give mavesår og udvikle kræftceller.
Men ikke nok med det. En videnskabelig undersøgelse fra Miguel Hernández Universitetet i Elhce i Valencia Provinsen viser, at juice fra granatæbler indeholder en høj koncentration af antioxidanter, der virker anti-inflammatorisk og hæmmende på udvikling af prostata-, lunge-, tyktarm- og brystkræft. Granatæble har også et højt indhold af polyfenoler, punicalagin og anthocyaniner, som kan forebygge hjertekar-problemer.
Lille buket - stor betydning
Hertil kommer så at broccoli, der er dyrket i den solrige sydøstlige del af landet, kan reducere risikoen for prostatakræft og hjælpe til med at lokaliserede kræft-tumorer.
Det har længe været kendt, at broccoli kan være et vigtigt våben i kampen mod flere livsstils- eller civilisationssygdomme - især kræft. Blandt andet tyder meget på, at broccoli kan beskytte mod kræft, ligesom den modvirker dårligdomme i hjertekar-systemet ved at styrke hjertet .
Folk, som gerne vil styrke knoglerne, kan også roligt sætte tænderne i en buket broccoli med jævne mellemrum. Men også hvis man vil modvirke infektioner og betændelser kan broccoli fungere som en bremse for bakterier.
Broccoli stammer oprindeligt fra Italien. Navnet kommer af det latinske ord brachium, der betyder gren eller arm, hvilket giver god mening, når man ser den træagtige form med de små arme, der ender i buketter.
Broccoli er sprængfyldt med vitaminer og mineraler blandt andet C-vitamin, K-vitamin, A-vitamin, B-vitamin, E-vitamin, folinsyre, jern, calcium, fosfor og magnesium. Derudover er broccoli også rig på en gruppe bioaktive plantestoffer, der kaldes glucosinolater, som indgår i kålens forsvar mod uvelkomne insekter og stoffer, der kan gøre planten syg.
Kan måske også interessere dig
Hospital i Spanien udfører første hjerte-lungetransplantation fra en donor med kardiorespiratorisk stop
Lægerne understreger kompleksiteten i en operation, som tidligere kun blev udført med hjernedøde donorer.
José Luis Ábalos og Koldo García undgik varetægtsfængsling som ønsket af anklagemyndigheden ledet af PP
Den ene nægtede alle anklager, og den anden gjorde brug af sin ret til ikke at afgive forklaring.
Venta de Baños – landsbycharme i hjertet af Castilla y León
Perfekt sted for autentisk spansk kultur i smukke omgivelser.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.