Spanske storbanker står stærkt
Skrevet af Pia Bruun, fre, 18/06/2010 - 10:22
Penge & Forbrug
Den spanske storbank Banco Santander og BBVA ligger i toppen af listen over de mest solvente banker i EU.
Den spanske storbank Banco Santander og BBVA ligger i toppen af listen over de mest solvente banker i EU.
Det viser en ny undersøgelse af soliditeten i 20 europæiske storbanker.
Rapporten skulle egentlig først have været offentliggjort i slutningen af juli, men en lækage fra det Europæiske Råds møde i går betød, at resultatet blev fremlagt før tid.
Formålet med rapporten var at berolige finansmarkederne, der i den seneste tid har reageret negativt på spekulationer om den økonomiske krise i Spanien.
Undersøgelsen, der kaldes for en ”stress-test”, skulle afsløre bankernes modstandskraft under ekstreme finansielle vilkår.
”Resultatet viser, at det slet ikke står så skidt til med soliditeten i den spanske bankverden, som visse kritikere hævder”, siger den spanske nationalbankdirektør, Miguel Ángel Fernández Ordóñez.
Spaniens regering har flere gange afvist rygter om, at landet skulle have ansøgt om en europæisk krise-pakke, sådan som den tyske regering har hævdet.
Stress-testen har snarere vist, at spanske banker står stærkere end tyske, siger kilder nær rådet. Ifølge den spanske statsradio RTVE skulle den tyske regering have forsøgt at forhale offentliggørelse af undersøgelsens resultat.
Kan måske også interessere dig
Spansk eksport sætter imponerende rekord
Den spanske økonomi viser stor styrke, da eksporten nåede helt nye højder i slutningen af 2025.
Sådan knækkede Spanien kurven for trafikdræbte
Det er ikke kun historien om bedre veje og sikrere biler, men om en gennemgribende kulturel revolution.
Årets mest magiske og vilde julebelysninger
Meget kan man sige, men spanierne gør aldrig noget halvt!
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















