Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sparekasse lod kunderne i stikken

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 12/11/2013 - 09:29

Penge & Forbrug


Etikken i den spanske bankverden har stadig alvorlige mangler. Sparekassechefer er blevet taget på fersk gerning i at trække sorte penge ud af...

Etikken i den spanske bankverden har stadig alvorlige mangler. Sparekassechefer er blevet taget på fersk gerning i at trække sorte penge ud af kassen og planlægge en flugt til Caribien.

 

Tidligere administrerende direktør for sparekassegiganten CAM, Roberto López Abad, er blevet fængslet på grund af anklager om skatteunddragelse for mange millioner euro. Han kan dog slippe for at ruske tremmer ved at betale en kaution på 1,5 millioner euro.

 

Også Daniel Gil, der  var Abads næstkommanderende og leder af sparekassens kommercielle afdeling, blev torsdag varetægtsfængslet.

 

Han blev løsladt 24 timer senere, efter han havde betalt en kaution på 400.000 euro. Hans pas er blevet konfiskeret af retten, og han skal møde hos en dommer hver anden uge.

 

Planlagde flugt til Caribien

CAM-cheferne menes at solgt og købt hoteller, lejlighedskomplekser og jord i Mexico og Den Dominikanske Republik som et skalkeskjul for sende penge ud af sparekassen.

 

Dommeren mener at de involverede havde planlagt at flygte til den caribiske ø Curaçao, der ikke har nogen udvekslingsaftale med Spanien.

 

De anklagede havde forsøgt at skjule deres sorte indtægter af operationen - omkring 247 millioner euro - på en offshore-konto på øen.

 

 

Ifølge dommer Javier Gómez Bermúdez havde bestyrelsen i sparekassen udviklet et ulovligt system, hvorved firmaet bag hotelkøbet, Valfensal, havde fået udbetalt en slags skjult dividende, selv om selskabet officielt slet ikke må modtage noget udbytte.

 

Den Valencia-baserede sparekasse havde slet ikke kapital til at overleve efter de udenlandske hotelinvesteringer. Bestyrelsen er anklaget for at have set stort på al risiko og fortsat driften, hvilket betød, at millioner af kunder tabte enorme summer.


 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.