Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Stjal 3000 indkøbsvogne

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 02/12/2011 - 12:20

Krimi og katastrofe


Politiet har anholdt en 37-årig mand for at have stjålet 3.000 tomme indkøbsvogne fra supermarkeder og indkøbscentre i Madrid.

Politiet har anholdt en 37-årig mand for at have stjålet 3.000 tomme indkøbsvogne fra supermarkeder og indkøbscentre i Madrid.

Tyveriet har stået på gennem længere tid. Indkøbsvognene blev bagefter solgt til skrothandlere, og det vurderes, at manden har scoret 290.000 euro på det.

 

Kurvetyveriet startede i begyndelsen af året. Manden fjernede i gennemsnit 300 vogne om måneden, som blev kørt af sted i varevogne til en skrothandler i Vicálvaro-distriktet i udkanten af Madrid.

 

Afsløret af GPS

Mistanken opstod, da personalet i flere supermarkeder blev opmærksomme på, at der inden for de seneste måneder var forsvundet bemærkelsesværdigt mange indkøbsvogne fra stativerne.

 

Et af supermarkederne besluttede at udstyre indkøbsvognene med GPS, og det førte politiet på sporet af den 37-årige mand.

 

I Puente de Vallecas blev der fundet en varevogn med to indkøbsvogne og hos en skrothandler i Vicálvaro stod der 29 indkøbsvogne fra forskellige supermarkeder.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.