Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Strejke i banker

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 04/02/2013 - 10:38

Penge & Forbrug


Ansatte i de kriseramte storbanker Bankia og Banco de Valencia kridter skoene og gør klar til arbejdsnedlæggelser og demonstrationer i protest...

Ansatte i de kriseramte storbanker Bankia og Banco de Valencia kridter skoene og gør klar til arbejdsnedlæggelser og demonstrationer i protest mod de varslede massefyringer.

 

Der er indkaldt til demonstrationer over hele landet onsdag den 6. februar, hvor tusindvis af bankansatte ventes at indtage gaderne for at markere deres utilfredshed med fyringerne, der kommer til at ramme op mod hver tredje ansatte.

 

Aktionerne er en protest mod EU's krav om fusioner og nedlæggelse af et stort antal filialer med en gigantisk reduktion af arbejdsstyrken som følge.

 

20.000 fyringer i år

Massefyringerne kommer i en tid, hvor Spanien i forvejen kæmper med den højeste arbejdsløshed i EU på 26 procent. Det betyder, at knapt seks millioner personer er uden for arbejdsmarkedet. Det ventes, at der i løbet af i år vil blive fyret mindst 20.000 ansatte inden for landets kriseramte banksektor.

 

De ansatte kritiserer, at korrupte politikere og grådige bank-chefer har været skyld i krisen inden for sektoren, mens det er de ansatte, der får lov til at betale prisen for bankdirektørernes elendige forvaltning af millionerne.

 

Omkring 20 provinshovedstæder landet over ventes at slutte sig til strejken og demonstrationerne.

 

Demonstrationen onsdag er den første i banksektoren siden 1990'erne.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.