Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Superstjerner er et scoop for Mallorca

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 15/09/2011 - 10:51

Kendte & kongelige


Der er i dén grad dømt stjerne-kvalitet på Mallorca i disse dage. Navne som Tom Hanks, Halle Berry, Susan Sarandon, Hugo Weaving, Jim Broadbe...

Der er i dén grad dømt stjerne-kvalitet på Mallorca i disse dage. Navne som Tom Hanks, Halle Berry, Susan Sarandon, Hugo Weaving, Jim Broadbent, Hugh Grant og Ben Whishaw trækker millioner med sig. Optagelserne starter lige nu.

 

Filmoptagelserne til Cloud Atlas starter i dag

 

Fjern fortid og fremtid

Det gamle træskib, der skal bruges i filmen vækker opsigt

 

Filmen ‘Cloud Atlas’ er stjernespækket, og den bliver optaget på Mallorca fra den 15. til den 30. september. Der er i alt fire forskellige locations på øen; Port de Soller, Sa Calobra, Formentor og Puig Major. Resten af den 140 millioner dollar-dyre film er blevet optaget i de berømte Babelsberg-studier i Berlin.

 

Her er Tom Hanks netop ankommet til den spanske ferieø

 

Tom Hanks (mørk t-shirt ved siden af ham med hvid hat) var ude at se skibet, der skal bruges i filmen

 

Tom Hanks ankom til Mallorca forleden, og han vækker allerede opsigt - her står han nederst i den sorte t-shirt

 

Kontant genvist for øen allerede

Teknikken tjekkes inden optagelserne starter

 

Håbet er, at filmen vil promovere Mallorca som en feriedestination på samme måde som Ringenes Herre gjorde det for New Zealand. Men der er også en her-og-nu kontantgevinst.

 

Wachowski-brødrende (dem bag The Matrix, red.) skal instruere sammen med Tom Tykwer (Perfume: The Story of a Murderer, red.), og de har allerede booket 180 værelser på Pollença Hotel. I alt er omkring 400 personer involveret i projektet, så det anslås, at feriøen kan se frem til indtægter på op mod tre millioner euro. Derudover har filmen kastet arbejde af sig til omkring 200 lokale fra Mallorca, efter en casting i august.

 

En film, sprængfyldt med Hollywood-stjerner

 

‘Cloud Atlas’ er baseret på den prisvindende roman af David Mitchell, hvor man følger seks personer, der lever i forskellige tidsperioder fra fjern fortid til fremtid. Og alle undtagen en er reinkarnationer af den samme person. Og der er altså stjerner for alle pengene med Tom Hanks, Halle Berry, Susan Sarandon, Hugo Weaving, Jim Broadbent, Hugh Grant og Ben Whishaw på det store lærred.

 

Filmen har først premiere i biograferne til oktober 2012.

 

Lækre Halle i bikini

 

Men Halle Berry har altså haft tid til at hygge sig ligt med kæresten og sin treårige datter, inden optagelserne starter i dag. Forleden var hun til marked i Palma og kørte en tur i turisttoget sammen med datteren. Læs mere her

 

 

I går stod den så på strand og badning, hvor den underskønne skuespiller viste sine smækre former frem i bikini og havde lidt kavlitetstid sammen med kæresten.

 

Den smukke Halle-familie

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.