Svensk sexforbryder anholdt
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 31/01/2014 - 11:38
Krimi og katastrofe
Svensk mand, der var efterlyst internationalt, er blevet anholdt af spansk politi. Han er mistænkt for at have begået flere voldelige, seksuel...
Svensk mand, der var efterlyst internationalt, er blevet anholdt af spansk politi. Han er mistænkt for at have begået flere voldelige, seksuelle overgreb.
Det skriver eldiario.es
Nationalpolitiet har anholdt D.K.M. i turistbyen San Bartolomé de Tirajana på den sydlige del af Gran Canaria. Svenskeren havde en europæisk arrestordre hængende over hovedet for seksuelle overgreb begået i Sverige.
Han blev pågrebet den 20. januar, oplyser kilder fra politiet på Gran Canaria.
Tidligere rapporter indikerede, at svenskeren boede i et lejlighedskompleks i Playa del Inglés , men der måtte politiet gå forgæves, da manden angiveligt har skiftet bopæl mindst fire gange, siden hans ankomst til Gran Canaria.
Grundet alvoren af det, manden mistænkes for, herunder flere angreb med kniv på en kvinde og seksuelle overgreb, havde politiet intensiveret jagten, og efter fire dages eftersøgning kunne man altså pågribe manden.
Han blev indbragt for landsretten som er normal procedure i udleveringssager.
Kan måske også interessere dig
Sådan ser det private lokale ud, hvor Mazón spiste for 165 euro på DANA-dagen
Carlos Mazón og journalisten Maribel Vilaplana spiste frokost i et privat lokale på godt 12 kvadratmeter. Regningen lød på 165 euro, men tidspunktet for betalingen fremgår ikke.
Europol og Policía Nacional eliminerer terrorgruppe i Spanien
VIDEO: Tre ekstremister fra den højreekstreme gruppe 'The Base' var klar til angreb.
San Fermín - fest med livet som indsats
VIDEO: I ni dage bliver der drukket, ædt, danset og leget med døden.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















