Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Svensker bider spansk gigant i haserne

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 04/09/2014 - 00:05

Penge & Forbrug


Flyt dig Zara! Sådan siger den svenske tøjgigant H&M i forbindelse med, at koncerne har lanceret et nyt spansk on-line websted til kamp mo...

Flyt dig Zara! Sådan siger den svenske tøjgigant H&M i forbindelse med, at koncerne har lanceret et nyt spansk on-line websted til kamp mod det rivaliserende mærke. Men det er ikke kun tøj, svenskerne tilbyder på nettet: H&M også klar med et nyt Home Decor.

 

H&M er ved at blive ny stor-spiller på det spanske forbrugsmarked, og de kan blive en alvorlig konkurrent til Inditex-flagskibet Zara, der lider under krise og nedgang på hjemmemarkedet.

 

Butikslukninger

Den spanske tøjgigant har foreløbig lukket 60 Zara-butikker over hele landet, og iagttagere vurderer, at Zaras relativt høje priser i forhold til H&M og de nyåbnede Primarks er ved at svække Zara-kædens konkurrencedygtighed. Det skriver capital.es

 

Det seneste angreb er H&M nye handelsportal på internettet, som tilbyder det populære svenske modetøj over hele Spanien – dog med undtagelse af De Kanariske Øer.

 

- Et perfekt komplement til vores 150 butikker i Spanien”, skriver H&M om lanceringen af det nye websted.

 

Doris Klein

 

- Vi er meget forventningsfulde til vores fremtidige afsætning i Spanien og Portugal, siger Doris Klein, der er generaldirektør for H&M på den iberiske halvø.

 

Kunderne kan nu shoppe H&M tøj både på mobiltelefonen og på tablets.

 

H&M har med sine meget konkurrencedygtige priser haft øget popularitet i kriseramte Spanien, hvor rekordhøj arbejdsløshed og lave lønninger har presset forbrugernes til jagt på de billigste priser.

 

H&M Home Decor

 

Men det er ikke kun på beklædning, H&M prøver at give Zara baghjul.

 

Den svenske gigant har også åbnet en home decor - H&M Home - der udfordrer det tilsvarende Zara site, Zara Home.

 

Satser også op i udlandet

Samtidig med at Zara kæmper med sine priser har H&M planer om at åbne nye websider i otte til ti nye markeder på globalt plan, herunder Italien og Kina, hvor Zara allerede har etableret deres online detailhandel.

 

Kan måske også interessere dig

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.